- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
206

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

Magterne slaar sig til Ro

udsættes, indtil der blev sluttet Fred. Men et Spørgsmaal var
det, om ikke Jærnet vilde blive koldt imedens, saa at, naar
Evnen til at betale endelig var til Stede, Villigheden da samtidig
vilde være omsat i Modstandskraft. — Og endelig, men det
tænkte ingen paa, midt i denne Knude af forsvarligt knyttede
Løfter laa der et lille, uskyldigt Forbehold, ikke skjult, men
aabenlyst for alle. I dette Forbehold vendte Sagens Traad den
samme Vej tilbage, saa at man ved raskt at trække deri kunde
bringe hele Knuden til atter at løse sig op. Peder Oxe udførte
siden denne Kunst for Nederlænderne.

Det danske Svar var imidlertid tillige særligt afpasset efter
Forholdene i Nederlandene, som ingen kendte bedre end Peder
Oxe. Han var nøje inde i, hvad der her halvt skjult foregik;
med usvækket Interesse havde han fulgt alt. Han vidste, at
Spændingen var stærk mellem den spanske Statholderinde og
hendes Undersaatter, at den gærende Uro kun ventede paa
Anledning til Udbrud. Frygten for Begivenhederne mod Nord var
et af de sidste Baand, der knyttede deres Interesser sammen;
fjernedes den, maatte Bruddet snart blive aabenlyst. Derfor
vogtede han sig vel for at føre et udfordrende Sprog; en ydmyg
Tone og mange beroligende Løfter kom det an paa; om de ikke
lod sig opfylde, var mindre afgørende. Blot det, at de gaves,
vilde i Øjeblikket være det tilstrækkelige Paaskud til at lade
Sagen ligge, ægge Nederlændernes Lyst til Oprør og
Statholder-indens Vilje til at kue det. Og var først denne Kamp begyndt,
kunde ingen beregne, naar og hvorledes den vilde ende.
Danmark vilde vel i hvert Fald forlængst kunne have bragt sig og
sin Øresundstold i Sikkerhed. — Begivenhedernes Gang gav
Peder Oxes Beregning Ret. Oprøret udbrød kort efter, at det
danske Svar var modtaget, og der gik over 80 Aar, førend
Kampen blev tilendebragt.

Med dette Svar var Danmarks Skæbne foreløbig afgjort. De
andre Magter, der i Øresundsspørgsmaalet betragtede
Nederlænderne som deres naturlige Talsmænd, slog sig til Ro ved de
Løfter, der egentlig kun var givne disse, men rimeligvis vilde
komme alle tilgode. Faren var altsaa overstaaet, og Sagen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free