Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statholderinden i Nederlandene
213
lag af hvert Skib. — Dette var alt, hvad Statholderinden kunde
vente sig. Frederik II veg øjensynligt Skridt for Skridt. Det
omtalte lille Vederlag var maaske knap en Skrivelse værd. Da hørte
hun med eet til sin Forfærdelse, hvad dette lille Vederlag havde
at sige, en Afgift af hidtil uhørt Størrelse. Den slukte Strid
flammede atter op i det mest ubelejlige Øjeblik.
Thi hvad var herved at gøre? Nederlandene var i Oprør, og
det var tydeligt nok i Tillid hertil, at Danmark nu vovede et
saadant Skridt. Det var altsaa Meningen med det danske
Forbehold, som hendes Gesandter havde forbigaaet som uskyldigt.
Under Lovlighedens Skin vilde man nu give Skipperne Valget
mellem at afstaa Mandskab, Krigsfornødenheder og maaske hele
Skibet eller betale en Afgift, hvis Størrelse afhang af de Danskes
Forgodtbefindende. Saa ugunstige Vilkaar havde der aldrig
tilforn hersket ved Øresund, og dem havde hendes Gesandter
overset og paa en Maade godkendt ved at gaa ind paa Forslaget
som Forhandlingsgrundlag.
Efterretningerne fra Helsingør bekræftede kun altfor vel, at
hun havde Ret. Da Foraarsskibsfarten begyndte, kom de
nederlandske Skippere i massevis til Sundet, kry af den i Efteraaret
vundne Sejr. Men til deres Forbavselse læste de Opslaget paa
Toldboden, hvori Kongen bekendtgjorde den nye Afgift. Tolderen
betydede dem, at det var i deres egen Interesse at betale dette
„lille Vederlag", thi ellers saa han sig nødsaget til i Henhold til
det Speierske Forlig at lægge Beslag paa deres Mandskab,
Krigs-fornødenheder og Skibe, som Hs. Majestæt — ganske vist mod
Erstatning — vilde benytte i Krigen mod Sverige. Forbavselsen
og Forbitrelsen var stor, men herved var intet at gøre. Der var
nok af danske Krigsskibe i Nærheden, den svenske Flaade var
ikke til at øjne, og Tolderens Trusel var just ikke til at spøge
med. De fleste betalte derfor Afgiften og løb igennem. Men ved
deres Hjemkomst holdt de sig skadesløse ved Klager og Trusler
samt — forhøjet Pris paa deres Varer.
Statholderinden var kommen i den mest vanskelige Stilling.
Hun havde øjensynlig ladet sig narre, da hun i Efteraaret lod
Danmark slippe for saa godt et Køb og tilstod det Udøvelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
