- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
215

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det Speierske Forlig

215

skulde være kærkommen for de søfarende. Men han forudsaa,
hvad Udfaldet godtgjorde, at den foruden at være indbringende
for Danmark tillige var et bestemt Fremskridt i Forhold til, hvad
den afløste. Den Ret til at beslaglægge Skibe og Mandskab, som
det Speierske Forlig hjemlede Danmark, var nemlig et Minde
fra en barbarisk Tid og i høj Grad stridende mod Grundlovene
for Handel og Samfærdsel. Det maatte følgelig være i de
søfarendes velforstaaede Interesse at se den ombyttet med en
Pengeafgift. Peder Oxes Færd var derfor paa dette Omraade
saavel som paa de tidligere parret med klog og virkelig
Hensyntagen; ikke en blot og bar Voldshandling, men tillige en
Forandring til det bedre. Han havde Ret i, at Afgiftens Størrelse
væsentlig setvardet ligegyldige. Hvor højt denne end sattes, vilde
den blive næsten umærkelig, naar den siden fordeltes paa
Varerne ved Salget. En Købmand burde med Glæde betale det
dobbelte, naar han for saa billigt Køb kunde faa sikker Fart og
hurtig Behandling. Og i denne Henseende var Peder Oxe
fuldstændig klar over, hvad Forpligtelse han paatog sig: under hans
Styrelse fik Tolderen skarpt Tilhold om redelig og rask
Besørgelse af de søfarende. Og efter Krigen veg Peder Oxe end
ikke tilbage for den Følgeslutning, at Danmark ved denne
Afgift havde forpligtet sig til at holde Østersøen ryddelig for
Sørøvere.

Endelig havde dette Paalæg et andet Præg end næsten alle
tidligere. Kun sjældent havde Danmark dristet sig til samtidigt
at forhøje Tolden for alle søfarende Folk, men havde skiftevis
taget enkelte ud og derved af Forsigtighedshensyn stadigt
begaaet Forurettelser. Peder Oxe gjorde her som sædvanligt
Skridtet fuldt ud og blev saaledes netop ved sin tilsyneladende
Hensynsløshed retfærdig. Alle uden Undtagelse maatte de
betale Lastpenge. Lybæk var vel som Danmarks Forbundsfælle
fritagen under Krigen. Og Stettin slåp med en samlet aarlig
Udgift af 16,000 Kroner1. Men efter Fredsslutningen ophørte begge
Begunstigelser. Herved berøvedes Afgiften dens værste Brod,
idet ingen i Kraft af den kunde underbyde de andre.

Eet gjaldt alle Peder Oxes offentlige Handlinger, den fordel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free