Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredsunderhandlinger i Roskilde 1568
249
med Peder Oxes og Johan Friis’? Og den anden endnu langt
videre gaaende: Var det en Faldgrube, som man fra dansk Side
dannede for at lokke Sverige til at afgive et Løfte, som bagefter
kunde bruges til at rejse de allerstørste Krav? Eller var det blot
et Lokkemiddel, som Peder Oxe og Johan Friis havde fundet
nødvendigt for at bevæge Frederik II til i det hele at give sin
Underskrift? Vi veed det ikke. Men meget kunde tyde paa, at
Kongens Krigslyst har selv under Fredsforhandlingerne voldet
dem store Vanskeligheder. Under disse skrev saaledes
Frederik II til Frans Brokkenhus i Halland og befalede ham
hemmeligt at overrumple Fæstningen Varberg, der endnu var i svensk
Besiddelse, men hvis Besætning paastodes at have gjort Mytteri.
Til Kong Johan III (Fig. 109), der krævede Forklaring paa disse
Troppebevægelser, svarede han i et meget køligt Brev af 17.
November 1568. Den svenske Konge kaldtes heri kun Hertug
Johan af Finland. Og det meddeltes ham, at det var Frederik II
meget bekosteligt at underholde sin Krigsmagt i sit eget Land
og ikke i Sverige. Varberg laa i dansk Land, og i dette havde
han Ret til at flytte sine Tropper, som han vilde. Dog havde han
nu befalet Frans Brokkenhus at forblive liggende i Ro. (En
Befaling, som ikke kendes.)
Den 18. November 1568 underskrev og forseglede i Roskilde
begge Landes Befuldmægtigede Traktaten om den afsluttede
Fred. Frederik II gjorde en stor Afskedsfest for dem. Under
denne spurgte han de svenske Gesandter om, hvad de vilde
gøre, hvis deres Herre ikke vilde holde den nu trufne Aftale.
Svenskerne, der synes at have været paavirkede af Vin og
Ønsket om at komme vel hjem, svarede, at de havde handlet efter
Fuldmagt. Og hvis deres Herre vilde omsrøde Aftalen, saa vilde
de ikke kende ham for Herre.
Derpaa drog de afsted, ledsagne af Erik Munk, der, naar
Freden var underskreven af Kongen i Stockholm, skulde hjemføre
de dér liggende, tagne, danske Skibe. Det danske Rigsraad
bevilgede straks en almindelig Skat og Landehjælp til Aflønning
af Krigsfolket, nu „da Freden er sluttet med Sverige". Og
Frederik II forhandlede med Peder Oxe og Johan Friis om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
