- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
266

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266

Frederik II

derover af dennem bedraget. Hvilket Vi nu lade fare og ville
deraf intet ydermere sige". [Hvad Frederik II her sigter til, er
uklart. For Eftertiden ligger det nær at gætte paa Grev Gunther
af Schwarzburg og hans øvrige tyske Tillidsmænd. Men det er
dog tvivlsomt, om Kongen har haft saa klar en Selvforstaaelse.
Muligt har han blot tænkt paa Mogens Gyldenstjerne og
Rigshofmester Ejler Hardenberg. I

„Men at Vi skulle være Aarsag til denne Krig, det skal ikke
findes. Vi forsee Os og, at I dér vil vide Os undskyldt. Thi
Krigen begyndtes ikke af nogen Hovmod eller Letfærdighed, men
Svensken understod sig uden al kristelig og billig Ret at optage
det danske og norske Vaaben. Da Vi begærede, at det skulde
aflægges, skete det ikke. Derpaa have Vi i Guds Navn anfanget
denne Krig. Nu give Vi eder selv at betænke, om Os er givet
Aarsag at gribe til Sværdet, eller og Vi skulde have siddet stille
og ladet Svensken med Fred nyde og bruge det danske og
norske Vaaben baade Os, eder selv og alle Rigernes Indbyggere til
evig Spot og Haan.

Vi har ikke sparet Os selv eller begæret at sidde hjemme,
men gerne frivilligt vovet Huden, og er i egen Person draget
med og været hos baade foran Elfsborg og Halmstad, og har
dér gjort, hvad Os var muligt og saa meget Os sømmede.

Det har ikke været Vor Skyld, at Vi ikke har været med
Vort Krigsfolk paa de andre Tog. Thi som I selv vide, Vi det
nok af eder have begæret, men I have det ikke villet tilstede
Os, i hvor gerne Vi det havde gjort.

Hvad Vort Tilbud om Fred altid har været, det er vitterligt
og gøres ikke Behov meget derom at skrive. Saa haabe Vi, at
Skylden ikke Andes saa stor hos Os og paa Vor Side, som
somme Os den vil tilmaale. Gud, som er retfærdig og kender
alle Menneskers Hjerter, har i denne Handel set og kendt,
hvem der havde mest Skyld og havde givet Aarsag til denne
Krig. Med sin Guddoms Haand og Magt har han styrtet Vor
hovmodige og uretfærdige Fjende af Sædet og holdt Os
naade-ligen ved Vore Riger og Lande, saa Vi endnu af Guds Naade er
den, Vi var.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free