- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
274

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

Fredsslutning

og Folk, blev, saa vidt gørligt, underbygt og dækket. Fra der»
Stund, Konge og Folk gensidigt havde lovet ubrødeligt at holde
sammen og støtte hinanden til det yderste, blev Peder Oxe en
Slags Talsmand og Udtryk for begge. Peder Oxe med hans
stadige Pengekrav og Indskrænkning af Kongens Magt blev
ikke afholdt — men taalmodigt anerkendt som det ophøjede
han nu var: Fuldbyrder af Konge- og Folkeløfte.

14

Et stort Held for Peder Oxe og Norden i det hele var, at
Kraften hos begge Konger og krigsførende Magter nu efter den
syv-aarige, uafbrudte Krigsanstrængelse begyndte for Alvor at glippe.
Vel gjorde Christopher von Dohna et lille Plyndringstog ind i
Sverige, og den svenske Flaade viste sig atter i Østersøen, men
Krigen døde næsten hen af sig selv. Begge Parter længtes
inderlig efter Fred. Ifølge Kejser Maximilians Mægling samledes da
Fuldmægtige for Sverige, Danmark-Norge, Lybæk, Polen,
Sachsen, den franske Gesandt, Charles Dançay, og Kejserens
egne Udsendinge i Stettin den 15. Juli 1570. Paa Frederik 11 ’s
Vegne mødte Peder Bille, Jørgen Rosenkrans og Niels Kaas,
samt Statholderen i Holsten, Henrik Ranzau. Frederik II tog
Ophold paa Nykøbing Slot paa Falster, for at være saa nær ved
Forhandlingerne som muligt. Endelig naaede man til Enighed.
Freden blev sluttet i December 1570 (Fig. 123). Udveksling af
selve de kongeligt underskrevne Fredstraktater foregik i
Februar 1571 paa det Sted ved Grænsen mellem Knærød og
Ulfs-bæk, hvor Niels Gyllenstjerna og Niels Kaas for et Par Aar
siden havde mundhuggedes bag hver sit Stamme-Brystværn.

Freden i Stettin var en Genoprettelse af Tilstanden før
Krigen, dog med en lille Hældning til Gunst for Frederik II. Begge
Parter opgav Krav paa hinandens Lande. Erobringerne skulde
tilbagegives, Herjedalen ogjemteland altsaa atter vende tilbage
til Norge, og Fæstningen Elfsborg, som de danske endnu havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free