- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
279

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lastpengene"

279

under Krigen havde betalt Danmark, for at dets Konge ikke
skulde anvende sin Ret til at udtage Baadsmænd og bruge
fremmede Skibe til OrJog? Men med Krigen var jo denne Ret
bortfalden og derfor nødvendigvis ogsaa Lastpengene som Erstatning
for dens Anvendelse.

Bevisførelsen i den nye Forordning maatte derfor blive en
anden. Den kongelige Ret til Skibe og Baadsmænd traadte i
Baggrunden og overskyggedes af Hensynet til Søfarten i det hele.
Kongen havde — saaledes var omtrent Tankegangen — i den
sidste Krig vist Skipperne den Naade at lade dem passere
Sundet, skøndt det stred mod hans Interesser. Han havde ladet sig
nøje med et skriftligt Løfte fra hver enkelt om ikke at sejle til
Sverige. Men de havde kun lidet skønnet paa hans
Gunstbevisning eller agtet deres eget Ord. Thi alle som een var de sejlet
til Sverige og havde styrket hans Fjende med Vin og Salt.
Herved var Krigen bleven meget langvarigere, end den ellers vilde
være bleven. For Kongens Vedkommende var en af Følgerne
den, at han havde maattet betale de dobbelte eller tredobbelte
Summer til Lejetropperne, hvorved han havde paadraget sig en
stor Gæld. Med Føje kunde Hs. Majestæt nu lade sin Vrede
gaa ud over de skyldige og spærre Sundet og Bælterne for de
fremmede. Men som sædvanligt vilde han lade Mildheden sejre
og holde sine Strømme aabne. Ja, hvad mere var, han vilde
udruste en stor Flaade til at løbe ud i Østersøen og rense den for
Sørøvere. Hvad Skipperne havde forbrudt, vilde han altsaa
tilgive dem. Men alle disse Omkostninger maatte de hjælpe ham
at dække, og derfor havde enhver at betale Lastpenge efter en
Toldrulle, som Tolderen i Helsingør skulde vise dem.

De nye Lastpenge indførtes altsaa denne Gang til Dækning
af de kongelige Udgifter; man kunde saa herved enten forstaa
de tidligere Krigsomkostninger eller Bestridelsen af Flaadens
Udrustning nu. Det overlodes til enhver at overveje, hvorvidt
Flaaden, naar Sørøverne var forjagne, vilde blive aftakket, eller
om det ikke laa nær, at Skipperne saa skulde betale for, at den
til Stadighed kunde være i Søen og sørge for dem. Hvorom
alting var, saa blev dette Paalæg baade i Indhold og Form af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free