- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
284

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284

Danmark-Norge Herre paa Havet

Halvvejen til Stockholm. Ogsaa i Krig gjaldt det: Hav forbinder.
Land skiller.

Og disse Tanker, saa gamle og kendte som fra Verdens første
Færd, havde just faaet Vækst og nyt Indhold i Datiden. Hav var
som Vej mer end blot Vand; mer end blot Kilde til Fiskedræt
og Købmandsfærd. I et halvt Aarhundrede havde nu Verdens
to dristigste søfarende Folk, Portugisere og Spaniere, ad Havets
Vej fundet Land, fundet Magt og eventyrlig Rigdom.
Danmark-Norge ejede ikke mindre kække Folk. Bedst at sikre sig
Frugterne paa egen Grund! Hvad gemte ikke Turen nord om Norge,
nord om Island for uanede Herligheder og Rigdomskilder? De
tilkom Kongen og Landets egne Børn.

Ogsaa rent nordisk set var Peder Oxes Tanke paa eengang
gammel og ny. Den var saa gammel som fra den Tid,
Vikingeskibe pløjede Bølgerne, Nordmænd bosatte sig paa Island og
danske kæmpede i Estland og besatte Øsel. Men den var dog
forskellig baade fra Vikingernes Færd og fra, hvad der havde
afløst deres Sværmen ud hjemmefra: Kampen mellem de tre
Folk om Bistadet derhjemme. Fra nu af skulde det have Slut
med Forsøgene paa at erobre hinanden. Det var herpaa
Christian II var styrtet. Det samme var nær blevet Tilfældet med
Frederik II, da han nys, hidset af sine tyske Raadgivere, søgte
at erobre Sverige.

Nej, det danske Parti holdt paa: Fred i Norden.
Danmark-Norge for sig. Sverige for sig. Danmark-Norge var sig selv nok,
et vandfast Land med indbyrdes Forbindelse Aaret rundt.
Naturen havde selv henvist det til Herredømmet paa Havet. Intet
andet Rige ejede saa prægtige Skove med Tømmer til Flaade —
lige fra Master til Bord, Barkholter, Indholter og Knæer — intet
andet Rige ejede saa ypperlig en Kystbefolkning til dens
Bemanding. Medens nys i Krigen de Lejetropper, som Alverden i
dyre Domme maatte benytte, stadigt havde svigtet, havde
Flaaden kun krævet en forholdsvis ringe Udgift og tappert gjort sin
Pligt til det yderste. Naturen havde ved at snævre Vandet ind
mellem Sjælland og Skaane selv anvist dette Sted som
Knudepunktet, Bomstedet paa Færdselsvejen mellem Øst og Vest. Et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free