- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
291

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Enkedronning Dorotheas Død

291

Hermed ophørte den sidste Rest af det gamle Hjem. Han stod
nu uomtvistelig ene og var ikke længere ganske ung. Hun havde
overskygget ham. Hendes medfødte Myndighed havde han faaet
at mærke, ikke blot, da han holdtes under hendes Ave og Tugt
lige til sit 18de Aar, men ogsaa senere. Selv da han var bleven
Konge, skiftede hun ikke Væsen. Denne hendes myndige
Omsorg paa eengang kuede og tirrede ham. Hun blandede sig med
en uafrystelig, moderlig Overlegenhed i al hans Færd, og
Vorherre delte altid Mening med hende. Hendes Indblanding kunde
stundom være skadelig nok, naar den drejede sig om Politik,
naar hun f. Eks. paa egen Haand forhandlede med Sverige om
Fred, eller overfor udenlandske Gesandter betegnede Peder
Oxe og Johan Friis som „Skælmer". Men den ærgrede ham
mest og kvalte noget i ham, naar den angik ham selv og hans
eget Følelsesliv. Var en Moders Kærlighed saa anmassende og
sikker, og en Søster Annas i Sachsen, trods Afstanden, omtrent
af lignende Art, saa Vorherre bevares for at skaffe sig en tredje
af samme Slags i Form af en Hustrus! Og hvad var det egentlig
de mente med deres evige Krav paa at ombytte Bægeret og den
ugudelige ugifte Stand med Ægteskabet? At ægte Anna
Hardenberg var jo, paastod de, lige saa galt. Man skulde, som Luther
havde lært, lystre Guds Bud og indtræde i Ægteskabs Ståt med
en Jævning uden at mukke. Men varder ikke ogsaa noget
muggent ved at ville ægte Svoger Hertug Hans? Tale om Ægteskab
blev en Drillepind, der lod sig ypperligt anvende ogsaa til at
holde sig dem fra Livet.

Moderens Død stillede Frederik II frit. Han maatte nu selv
tage Beslutning og kunde ikke smutte fra blot ved en Snært til
den, der opfordrede ham. Spørgsmaalet stilledes nu af
Forholdene og af ham selv. Valget stod mellem at ægte Anna
Hardenberg eller en Fyrstedatter eller slet ingen.

Det synes, som om Frederik II til det sidste har ønsket at
ægte Anna Hardenberg, men at Modstanden baade nu og
tidligere er udgaaet fra hende selv. Saaledes forstaas naturligst
hendes Ord i et Brev af 31. Januar 1572 til Birgitte Gjøe. Hun
fortæller heri om sit Møde med Hertuginde Elisabeth af Meklen-

19*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free