Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
G ifiermaals- Underhandlinger
beklagede han sig lydeligt over Kongen af Danmarks
Uordholdenhed, der havde voldt en ædel Kvinde og hendes Slægt
Skam. Frederik 11 krævede ham til Regnskab for disse Ord, og
Grev Günther maatte gore en Undskyldning. Den omspurgte
Dame tog sluttelig til Takke med at ægte Grev Günthers
Broder, Albert.
Peder Oxe havde opnaaet, at Grev Günther havde gjort sig
umulig i Danmark. Men Kongens Giftermaal var atter blevet til
intet. Peder Oxe maatte da selv se at finde en passende Brud.
18
Tilbud var der nok af. Næppe havde Hertugen af Pommern
paa Kejserens Vegne ført Forsædet ved Freden i Stettin, førend’
en pommersk Embedsmand skrev til en af Peder Oxes
Underordnede, Caspar Paselich, Sekretær i det tyske Kancelli, at nu
var det vistnok Tid for Frederik II at gifte sig, da Krigen var
endt. Han gik ud fra, „at Rygtet om en Adelsmands Datter ikke
havde noget paa sig". Derfor henledte han trygt
Opmærksomheden paa en Engel, der endnu var at faa — dog ikke længere
end til Fastelavn, da der var en anden højfornem Bejler, som
trængte paa — det var Enkehertuginden af Pommerns 17-aarige
Datter Margrethe, from, bly og rettroende, sin Moders udtrykte
Billed.
Caspar Paselich viste Brevet til Peder Oxe, og denne talte
med Kongen derom. Udfaldet blev, at Paselich fik Befaling til
at svare, at han var for ringe til at forhandle om sligt, derfor
maatte man sende fremtidige Breve direkte til Rigshofmester
Peder Oxe. Forresten ønskede alle i Danmark, baade Rigsraad
og Undersaatter, Kongens Giftermaal. Det omtalte Rygte om
Adelsmandens Datter vilde ikke være Sagen til Hinder, da det
nu var omme [seine Masze gewonnenj. Men Kongen havde altid
fastholdt ikke at ville høre Tale om Ægteskab med nogen, som
han ikke selv havde set. I dette Tilfælde havde man jo ikke en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
