Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birgitte Gjøe falder i Unaade
301
manden paa Skovsbo blev herved en mægtig Mand. Han begyndte
i samme Aar at opføre den smukke Hovedbygning paa Skovsbo
(Fig. 134), hvis Opførelse stod paa i syv Aar, 1572—79. Sagnet
er altsaa paa Vildspor, naar det har henlagt Kongens og Anna
Hardenbergs Kærligheds-Forhold til denne gamle Bygning. Den
var ikke Stedet, hvor de mødtes, men blev, som vi skal se,
Udtrykket for, at de skiltes.
Men hvad enten nu Frederik 11 og Erik Hardenberg hin
Vinterdag har mødtes eller ej — fra Odense af var den kongelige Rytter,
der fulgte sine Svigerforældre og lille Fæstemø, en anden. Gamle
Minder og Selvbebrejdelse synes at være stormet ind paa ham.
Han erklærede nu, til Forferdelse for Hertuginden, som var
klar over, hvad der stod paa Spil, at hans Samvittighed forbød
ham at gaa videre i denne Sag uden af Anna Hardenbergs egen
Mund at have hørt, at hun med god Vilje gav sit Samtykke.
At lade de to komme til Samtale i Enrum, var efter den
bekymrede Svigermoders Mening baade upassende og farligt. Hun
tilbød sig da til det ejendommelige og vanskelige Hverv: selv at
skaffe ogsaa Anna Hardenbergs Samtykke til Giftermaalet.
19
Birgitte Gjøes Opgave at faa en Mand til Anna Hardenberg
havde vist sig ikke saa let at løse som Peder Oxes at skaffe
Frederik II en Hustru. Anna Hardenberg var uformuende og
levede efter Freden i Stettin fremdeles som forhen
tilbagetrukken ved et lille stilfærdigt Hof, i „Jomfrukamret" hos
Enkedronning Dorothea. Birgitte Gjøe virkede imidlertid med Iver
og — i Forstaaelse med sin unge Veninde, Anna Hardenberg.
Det er ikke usandsynligt, at denne Birgitte Gjøes Virksomhed,
der paa dette Tidspunkt vistnok maatte være Kongen imod, er
kommen ham for Øre og har vakt hans Uvilje. I hvert Fald
blev Ringkloster i Nørrejylland, som hun havde i Pant, og hvor
hun opholdt sig til Stadighed og havde tænkt at bo til sin Død,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>