- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
303

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Birgitte Gjøes Virksomhed

303

hende pludseligt opsagt af Frederik II den 29. Marts 1571 med
meget kort Varsel under Paaskud af, at Kongen selv vilde bruge
det. Da Pengene, hvorfor det var pantsat, sendtes hende et Par
Uger, førend hun skulde fraflytte, vejede hun Guldpengene ved
Modtagelsen, men synes at have fundet dem for lette og klaget
derover. Dette bidrog næppe til at stemme Kongen mildere mod
hende. Enkedronning Dorothea forlenede hende til Erstatning
for Ringkloster med sin Gaard ved Aarhus: Aakjær, som hørte
til Enkedronningens „Livgeding". Her bosatte hun sig. Men da
Enkedronning Dorothea døde i Oktober samme Aar, fratog
Kongen hende næste Aar ogsaa Aakjær.

Var Frederik II misfornøjet med Birgitte Gjøes Virksomhed,
saa var hans Søster, Kurfyrstinde Anna (Fig. 135), des gladere
derover. Under sit Besøg i Danmark i August 1571 skrev hun
til Birgitte Gjøe fra Frederiksborg. „Jomfru Anna von
Hardenberg har i Fortrolighed meddelt Os, hvor trofast og flittigt I har
virket i den bevidste Sag, hvilket har vundet Vor naadigste
Bifald. Vi tvivler ikke om, at I fremdeles som hidtil vil lade denne
Sag ligge Eder paa Hjerte og tage Eder deraf .... saa at det
foreslaaede maatte naa til en lykkelig og Gud velbehagelig
Ende. Derved beviser i Os en Tjeneste, der er Os til
besynderlig Velbehag, og som Vi vel i Naade skulle erindre at
forskylde Eder. Den Almægtige give hertil sin guddommelige
Velsignelse" !

Birgitte Gjøes Virksomhed maatte, da hun jo levede afsides i
Nørrejylland, for en Del foregaa gennem Breve. Et af Svarene
herpaa er endnu bevaret. Det er fra hendes Søstersøn, Oluf
Mouritsøn Krognos til Bregentved, der nylig havde været saa
heldig at faa det vigtige Helsingborg i Forlening. Den Plan,
Birgitte Gjøe, sikkert i Overensstemmelse med Anna
Hardenberg, synes at have arbejdet for, var, at faa hende gift med
Borggrev Christopher von Dohna, Frederik II’s Yndling,
Anføreren for den danske Hær efter Daniel Ranzaus Død. Han
var imidlertid uformuende som hun og synes ikke længer at
nære de samme Følelser for hende, som han engang maaske
havde haft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free