Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Peder Oxe
gen, synes ogsaa at have betegnet hendes Forhold til hendes
Husbond. Da han døende omarmede hende, var hans sidste
Ord: „Ser, hvilken Hjertens Kærlighed vi have til hverandre,
og hvilken haard Skilsmisse dette er!" Var det blot
ubehjælpsomt udtrykt Inderlighed? eller var det Svaret paa en fordums
Tvivl, som han eller andre havde troet at burde nære? Vi aner
det ikke. — Men blidt og stille lukkede hun hans Øjne, som hun
havde gjorde det ved Enkedronningen og ved sit Forhold til
Frederik II. Blid og stille levede hun som Enke (Fig. 138) i
seksten Aar, overlevede kort Frederik II. Saa gik hun selv sagte
og ubemærket bort den 15. Februar 1589. En lidt utydelig, men
smuk og skær Skikkelse i en voldsom Tid.
20
Efter Stettinerfreden og Frederik II’s Giftermaal indtraadte
Peder Oxes lykkeligste Tid. Hans Forhold til Kongeparret
syntes hjerteligt. Kongen paaskønnede ham og viste ham sin Tillid
ved fuldt at overlade ham Regeringens Tøjler. Selv sørgede han
paa bedste Maade for Kongens personlige Interesser.
Øresundstolden var jo i Stigen. Et voksende Beløb af Landets Indtægter
kunde, trods Gældens Afbetaling, overlades til det nye Hof. Og
Peder Oxe gjorde disse forøgede Midler dobbelt frugtbare ved
en ny og hensigtsmæssig Hofordning, hvorved Hofbetjeningen
fik fast maanedlig Løn i Stedet for den tidligere Kost og
Underholdning ved Hove. Dronningen var ham vistnok gunstig stemt.
Og hendes naturlige Velvilje fik Læ, Røgt og Pleje ved, at hun
fik hans Svoger, Peder Bille, til Hofmester, og hans Søster, Inger
Oxe —- Enken efter Jørgen Brahe, der havde reddet Kongen
ved Højbro — til Hofmesterinde.
Forældrehoffet i Meklenborg nærede ganske naturlig
Taknemlighed overfor Peder Oxe, den Fadder, som saa varmt og
forstaaende vedblev at sørge for deres eneste Barn. Hoffet i
Sachsen endelig havde, med klar Fornemmelse af det hensigtsmæs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
