Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Peder Oxe
pengefrodige, dagklare Fremstyre var selv Udslag af den samme
fælles, drivende Kraft. Og det samme ytrede sig i hans Plan for
Rigernes aandelige Fremgang.
Ærlig talt, hvad var Danmark-Norge, hvad var hele Norden
dengang andet end en Udkant af Evropa, hvor man nys havde
kappet Tidens hidtil betydeligste, aandeligt bærende Kraft:
Kirken? Konger og enkelte Stormænd havde i Forening plyndret
dens Eje, tilintetgjort dens ypperste Værker og overskaaret dens
fremtidige Tilgang fra Folkets øvre Lag. De nordiske Folk
lignede tre uvorne Drenge, der, ladte alene et Øjeblik, havde
ødelagt Hjemmets gamle, bedste Stykker, tilintetgjort Sejrværket
og pillet Guldet af for at sælge det. Ingen Opfostringsanstalt
syntes den Opgave voksen: af dem og deres Uvaner, med samt
deres usle Brokker af det Sprog, som det kom an paa, at kunne
uddanne ordentlige Mennesker, der ikke paa ethvert Punkt
maatte stikke af mellem andre.
Og saa vovede Peder Oxe at tro paa, at stræbe efter, at
udvirke: at heroppe i Danmark skulde skabes en ny, frejdig Slægt,
der, støttet til Bibelbogen, næret af Landets egen Kost, dets
Nutid og dets Minder, bevandret som andre i Oldtids Sprog og
Visdom, skulde føre Danmarks Navn til Hæder og aftvinge selv
Udlandet Ærbødighed! Og ikke blot enkelte, fremragende Mænd,
men en hel, hjemmegroet Opvækst af Gejstlighed, der strid og
jævn som nyslagent Græs kunde værne om og grønnes med
hele det menige Folks Bundkløver, de Tusinder af beskedne
Hjem, som Reformationen havde fremelsket og signet.
1 denne Tro stod Peder Oxe ikke ene. Han delte den med
Landets bedste Mænd og Kvinder. Og dette er maaske
Renæssancens ypperste Lysglimt over nordiske Sind. 1 uopløselig Knude
laa Troen paa den unge Kirke, paa det gamle, kære Modersmaal,
Folkets Minder og Historie, og paa Latinen, Tryllenøglen til al
Oldtids Visdom og Nutids Færden blandt Statsmænd og Lærde
— ikke til at filtre fra hinanden, laa denne brogede Blanding
som sikker Forvisning, som Pant fra Gud paa egen og alles
Frelse og Hæder. Det var denne Tro og Forvisning, der bragte
Herluf Trolle og Birgitte Gjøe til at oprette Herlufsholm Skole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
