Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Anders Sørensen Vedel 324
denne Kres — at der i Lighed med gammel Klosterbrug, som
jo ogsaa efterlignedes i Luthers Bordtaler, under Maaltidet eller
dog, mens man endnu sad samlet ved Bordet, optoges et bestemt
Emne til Behandling enten i Form af Oplæsning eller Enetale
for bagefter at drøftes i fælles Samtale.
Alle disse Mænd, hvortil senere sluttede sig Christoffer
Valkendorf og Arild Hvitfeld, interesserede sig levende for Historie.
Og de følte tillige varmt og bevidst for Danmark og dansk Sprog,
en Følelse, som den under tre Konger førte Kamp mod tysk
Overvælde og fra oven støttet Indtrængen af fremmede havde
næret og ægget. Johan Friis og Vedel havde hver især desuden
en udpræget Evne til digterisk Behandling af Sproget. Følgen
blev det Særsyn, at disse Mænd, hvis Uddannelse havde gjort
Latin til det naturlige Udtryk for deres religiøse Følelse og for
det meste af deres Dannelse — alligevel grebes af en endnu
dybere liggende Drift, reves med af Fornemmelsen af at høre
til eet og samme Folk med fælles Sprog, fælles Minder, fælles
Længsler og Vaner, der som en indre Kilde fra Barnsben og fra
fordum rislede skjult i dem alle. Renæssancens Virkning ytrede
sig her som andetsteds i Evropa. Varmebølgen trængte ned til
det dybeste i Sindene, lærte dem at føie sig som Bestanddele af
et Folk og skyde friske Spirer prægede af egne og svundne
Slægters Ejendommeligheder. Folkenes aandelige Jordbund,
forhen gennem Kirkeplejen fra Rom fælles dyrket og ens, klædtes
nu, alt efter Solfald, af vilde, egne Blomster.
Alle fire Mænd — med Huen eller Kalotten lidt paa Snur og
Hagen baaren af den riflede Pibekrave, mødtes, hvad enten de
saa sad ved Bordet eller bagefter samledes med Fødderne mod
Kaminen med en nyfyldt Vinkande som opmuntrende
Femtemand i Stedet for en senere Tids Kaffe og Cigarer — mødtes,
hvor de saa begyndte, altid i det samme: den danske Historie
burde skrives. — Man havde jo Saxos Værk, skrevet paa sirligt
Latin! — Ja, men det var ikke nær nok. Paa Dansk skulde det
oversættes, saa at det, ligesom Biblen paa Modersmaalet, kunde
komme alle til Gode. Christiern Pedersens paabegyndte
Oversættelse burde blive til fuld Virkelighed. Ingen var saa skikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
