- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
336

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

Peder Oxe

Men Striden om Herlufsholm var dog endnu ikke omme.
Jørgen Marsvin, der var gift med en af Birgitte Gjøes Slægtninge,
gjorde nemlig endnu et Forsøg paa at omstyrte hendes og
Herluf Trolles Gavebrev. Det lykkedes imidlertid Albret Oxe som
Skolens Forstander, ivrigt bistaaet af Peder Oxe, at afslaa ogsaa
dette Angreb. Ved to kongelige Rettertingsdomme af 20. og 21.
Oktober 1575 forhvervedes endelig Laasebrev for Skolens
Besiddelse af Herlufsholm. Det var Peder Oxes sidste Sejr. Tre
Dage efter fulgte han Herluf Trolle og Birgitte Gjøe.

Peder Oxe var en lykkelig Mand. Men dog var der to Skaar i
hans Lykke. Han fik ingen Børn, til hvem han kunde efterlade
alt det, han havde samlet. Og hele den Pengesum, som han
med saa stor Fordel havde anbragt i Nederlandene, og som
tilsidst var løbet op til ikke mindre end 370,000 Kr. — et Par
Millioner i Nutids Penge — gik fuldstændig tabt. Hverken han
selv eller hans Arvinger fik nogensinde en Hvid deraf tilbage.

Hvorledes saa han selv herpaa? Var han tilbøjelig til heri at
spore Virkningerne af en usynlig Magt, der varemærker og
toldpligter Menneskenes Handlinger og bringer paa sin egen Vis
Skyld og Behold til at stemme i Livets det store Regnestykke?
Vi kender for lidt Arten af Peder Oxes religiøse Syn til at kunne
afgøre dette. Meget i hans Form for Dannelse med dens
fintfølende Maadehold kunde tyde paa, at han i det mindste i andres
Livsførelser var i Stand, maaske tilbøjelig til at spore sligt. Han
anede vistnok en Forbindelse mellem, at Torben Oxe selv faldt
for en andens Voldsomhed; at Christian II selv blev fangen ved
en andens Brud paa givet Lejde; at Morfader Mogens med
hans sødlige Familjekærhed, der dog narrede baade Broder og
Svigersøn for Gisselfeld, selv maatte miste det igen til et kvikt
Barnebarn. Men herfra til at overføre og anlægge samme
Maalestok paa sit eget Liv, er der et Spring, som de færreste
foretager.

Muligvis har Peder Oxe, da han som lille paa Nielstrup med
varm Barnehaand paa den duggende Tavle skrev sine første
skæve Tal og lærte at regne, som andre fremmelige Børn haft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free