Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederik II
347
Mænd omkring sig. Denne Evne havde han trolig udviklet hos
sig, og den fulgte ham til hans Død. Han gik bagefter de dygtige
Mænd, der udmærkede hans Styre, holdt dem sammen i Flok,
passede, at ingen gik tabt. „Bagefter" blev Udtrykket for hans
skuffede Ungdomsdrøm og for hans jævne, mandige
Selverkendelse.
Men idet han saaledes gik bagefter Flokken og tilsyneladende
lod den have sin Frihed, tænkte han stundom paa mere, end
han selv gav Ord eller de dér foran anede. Han tog Kende af
sin Hjord, mærkede sig meget, ogsaa dens Unoder. Som nu
f. Eks. det, at midt under Landets tidligere Pengenød, hvor det
gjaldt om at vende hver Skilling, var der to, der alligevel
bestandig voksede i Rigdom: Landets to øverste Embedsmænd, den
gamle Kansler, Johan Friis, og siden Rigshofmesteren, Peder
Oxe. Enten maatte de bære sig uredeligt ad, eller deres
Lønninger som Lensmænd maatte være urimelig store. Kongen lod
sig dog ikke mærke med noget, førend „bagefter", da de var
døde.
Da Kansler Johan Friis var død, blev først hans Ret til af sine
Godser at oprette et Stamhus omstødt, skøndt den var ham
meddelt under de mest lovlige Former. Men dernæst blev der
rejst Anklage mod ham for at have erhvervet Gods af Kronen,
Klostre og Kapitler, „hvoraf en Del skulde være imod
Recessen". Skøndt en Undersøgelse, der ifølge kongelig Befaling
anstilledes i Fyn, kun gav denne Mistanke ringe Medhold, lod man
sig dog ikke standse heraf. Der paalagdes Johan Friis’ Arvinger
at udrede 200,000 Kroner for at faa Tilladelse til at beholde
hans efterladte Gods. Frederik II viste sig som en særdeles
lærvillig Discipel af Peder Oxe.
Nu var ogsaa Peder Oxe død. Hermed var den Fortryllelsens
Kres hævet, som han havde vidst at drage om sig. Mange
aandede atter friere, og naturligt trængte det Spørgsmaal sig frem:
Hvad var han egentlig? Hos ingen maatte dette Spørgsmaal
gøre sig mere gældende end hos Kongen. Her drejede det sig
ikke blot som ved Johan Friis om det simple: mer eller mindre
redelig. Nej, Spændingen var langt stærkere. Kongen havde en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
