Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmærkninger og Henvisninger til IV Bog
„PEDER OXE"
i sin nærværende Form udkom i Efteraaret 1906 og tryktes i Vinterens Lob i tre
Oplag. Om Forholdet til tidligere Behandlinger af samme Emne, særlig til „Peder Oxes
Hjemkomst", gjordes nærmere Rede i følgende Efterskrift:
„Skøndt Peder Oxe er Danmarks-Norges betydeligste Statsmand, har han lige indtil
vore Dage indtaget en ulydelig Plads i nordisk Historie. Grundene er let forklarlige.
Selv gjorde han i levende Live, hvad han formaaede, for paa mange Punkter at
udviske Sporene af sin Færd. Denne egnede sig lange Tider efter heller ikke til fuldt at
fremdrages. Og endnu volder det sammensatte, baade i hans Færd og hans Person, de
største Vanskeligheder for den, der vil søge at forstaa dem. Ikke desto mindre har
ganske naturligt hans store Skikkelse, ikke mindst ved dens Gaadefuldhed, bestandigt
haft noget tiltrækkende ved sig.
De to vigtigste Fremstillinger i det 18. Aarhundrede af Peder Oxes Historie er
skrevne af Hans Gram (i Fortalen til Christian III’s Historie), og af Sognepræst til
Lidemark, Andreas Nicolai Ryge, der 1765 med kongelig Understøttelse udgav „Peder
Oxes Liv og Levnets Beskrivelse", hvis væsentligste Indhold er den ypperlige
Samling Dokumenter, hvormed Gehejmearkivar Jacob Langebek havde forsynet Forfatteren.
Begge Skrifter afgiver, hvor fortjenstlige de end maa siges at være, et tydeligt Bevis
for, at Peder Oxes Historie ikke fuldt og sandt kunde fremstilles under Enevælden.
Ganske naturligt var begge Forfatterne bl. a. ivrige for at tilsløre og bortforklare Peder
Oxes Optræden mod sin Konge.
Da efter 1849 den frie Forfatning aabnede Mund for fordomsfri Tale og Adgang til
Kilderne til vor Historie, varede det endnu en Stund, førend dette blev Tilfældet ogsaa
med Hensyn til Peder Oxes Historie. Han havde været nær knyttet til Øresundstolden.
Men endnu bestod jo denne gamle Statsindtægt, og det vilde have været urigtigt at
give alle og enhver Lejlighed til Granskning af dens Forhistorie og herved aabne Vej
for fremmed og uvillig Kritik af endnu bestaaende Afgifter. Først da Øresundstolden
1857 var afløst og dens Arkiv afgivet, kunde der være Tale om et fuldt og frit Studium
af Peder Oxes Betydning i Danmark-Norges Historie.
Men Emnet var saa stort og Arbejdet saa mangeartet. Ganske naturligt delte da
den Skare af Historikere, som de nve Forhold havde kaldt frem, Arbejdet imellem sig.
Etatsraad O. F. C. Rasmussen, Godsforvalter ved Gisselfeld Kloster, udgav (Nestved
1868) under Titlen: „Optegnelser om Gisselfeld", en Oversigt over Peder Oxes
Virksomhed som Godsbesidder. Professor i Kristiania L. Daae skrev i 1872 (i Norsk
historisk Tidsskrift II) under Titlen: „Om Frederik Il’s paatænkte lothringske Giftermaal",
den første paalidelige Fremstilling af Peder Oxes Færd i Lothringen. Samme Aar
Troels-Lund: Historiske Fortællinger IV 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
