Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 Christian tien Fjerdes Skib paa Skanderborg So
Tvivl, men som derfor godt kan være hændet. Man vilde havne
i det ubestemte, hvor Indbildningskraften endnu har frit
Vingeslag: Skibet paa Skanderborg Sø omtales, underligt nok, ikke
i Christian den Fjerdes samtidige Stilebogs Breve, der dog
omhandler saa meget andet. Brevene bekræfter altsaa ikke Sagen.
Men — de benægter den ikke heller. Muligheden er fremdeles
tilbage.
Lad os da søge at bestemme Værdien af den Mulighed, der
saaledes bliver til Rest.
Det er klart, at denne Mulighed vokser eller synker i
Betydning alt efter Varigheden af Prinsens Ophold paa Skanderborg
Slot. Forblev Christian den Fjerde her til Stadighed eller dog
i lange Tider ad Gangen, saa kunde der være nogen Grund for
Rigsraaderne til, naar de var fast bestemte paa at uddanne ham
som Sømand, ogsaa her trods de ugunstige ydre Betingelser at
søge dette Maal fremmet. Omvendt, opholdt han sig kun til
Tider paa Skanderborg, men iøvrigt skiftevis paa andre Slotte,
og hyppigt paa saadanne, der laa ved Havet, maa det synes i
høj Grad urimeligt at have villet lære ham Søfart paa
Skanderborg Sø.
Men stilles Spørgsmaalet om Opholdets Varighed paa
Skanderborg, saa afgiver Christian den Fjerdes Stilebøger et meget
oplysende Svar. Hans ældste Stile er vel ikke alle daterede,
men Indholdet angiver tilstrækkeligt tydeligt, paa hvilket Slot
de er skrevne. Ved de senere har han i Reglen nøjagtigt
vedføjet Opholdssted og Tidsangivelse. Saaledes kan vi følge
hans skiftende Ophold lige fra Frederik den Andens Død indtil
Aaret 1593, da hans Undervisning synes afsluttet og han i sit
syttende Aar selv overtog Regeringen i Hertugdømmerne. Han
modtog Stændernes Hylding i Flensborg den 1. September 1593;
den sidste latinske Stil, kun seks Linier lang, er undertegnet
Koiding den 25. Oktober 1593.
Af denne lange Række Fortegnelser over hans Opholdssteder
fremgaar det nu, at medens han hyppigt Maaneder igennem
boede paa Kronborg og Københavns Slot — Aar 1591 f. Eks.
over seks Maaneder — har han efter Frederik den Andens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>