Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Christian tien Fjerdes Skib paa Skanderborg So
et Sindbilled paa Formyndernes Enighed og omhyggelige
Omsorg for deres Myndling, saa synes det under sin virkelige Form
at blive et fuldt saa talende Sindbilled paa modsatte Forhold.
Og det taber ikke denne sin Betydning, naar der tilføjes, at det
ikke fik sin tilsigtede Virkning. „Drengen", for hvem det var
bestemt, lod sig ikke holde tilbage deraf. Næppe var han
ankommen til Skanderborg og skulde til at lege dermed, førend
Legen fik en anden Lyd. Drengen rejste til — Flensborg, hvor
han var myndig og Hersker. Og herfra videre til Tyskland for
at søge sig en Brud. Mange danske Adelsmænd tilsagdes til
at følge med. Manderup Parsbjerg derimod, der dog var den
unges Hofmester og derhos Regeringsraad og Kansler, blev
overhovedet slet ikke tagen med.
Naar man, som vi her, har fulgt Forandringen i Betydningen
af Skibet paa Skanderborg Sø, saa virker det foregaaede Omslag
paa en og samme Vis. Først Forbavselse over, at den gamle
Historie har kunnet holde sig uforstyrret i 300 Aar. Derefter
vaagner en voksende Tvivl om Sandheden af det store Billed,
hvorpaa Skibet oprindelig kun udgjorde et nemt lille Kendetegn:
hele den tidligere Beretning om Formynder-Regeringens stille,
lykkelige Tid, hvoren Enkedronning frivilligt trak sig tilbage og
overlod sin Husbonds prøvede Raadgivere at styre Riget og
opdrage hendes Søn, den vordende Konge. I gensidig Forstaaelse
og Enighed skal Værket være fuldbyrdet. — Det lille Indblik i
Forholdene, som Fundet af, hvad der vides om det virkelige
Skib paa Skanderborg Sø, har forskaffet os, synes dog ikke at
vidne hverken om Enighed eller fredelig Lykke og Forstaaelse.
Men sluttelig rejser sig en Trang til at lære de virkelige
Forhold fuldt at kende. Der vaagner en uimodstaaelig Lyst til at
rive hele det Dække til Side, som Aarhundreders under
Enevælden bundne Historieskrivning har draget foran, hvad der
virkelig er foregaaet. Man forlanger Samtiden selv i Tale, vil
forhøre alle de endnu bevarede — tidligere hemmeligholdte eller
dog utilgængelige — skrevne Vidnesbyrd om, hvad hin Tid selv
har følt og tænkt.
Det Billed, der saa viser sig, er unægtelig vidt forskelligt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
