Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederik den Andens Dud
21
Men Verden udenom, alt hvad der angik Regeringsforhold,
havde ikke vedkommet hende. Her dannede Kongens bestemte
Vilje og Kansler Niels Kaas’ blide, undvigende Omhu et fast,
bredt Skel mellem det, hun havde at gøre med, og alt det andet,
som de sørgede for.
Og nu var Værnet brudt, Skellet bristet. I store brusende
Bølger slog Verden ind imod hende. Og hun stod ene.
I sin Nød skrev hun straks og meldte Dødsfaldet til sin Fader
Hertug Ulrik af Meklenborg, den eneste, til hvem hun havde
fuld Tillid, og den eneste, der som jævnbyrdig vilde kunne se
Sagerne med hendes Øjne. Han svarede ved at sende hende et
Brev med sin betroede Raad Joachim Bassewitz, der kunde
være hende til Støtte og tage mundtlig Besked fra hende med
tilbage.
Det Spørgsmaal, der krævede hurtig Afgørelse, var: hvilken
Del skulde Enkedronningen have i den nye Formynderregering,
som nu vilde blive at oprette under den unge Christian den
Fjerdes Umyndighed. Der var ingen Bestemmelser tagne herom
i Frederik den Andens levende Live. Det eneste, der var skeet
i denne Sag, var at Livlægen, Dr. Peder Sørensen, og
Hof-præsten, Christoffer Knopf, Dagen før Kongens Død, da de saae,
at det gik ned ad Bakke, havde spurgt Kongen, om han ikke
vilde forordne noget om, hvorledes der skulde forholdes med
Dronningen og Børnene. Men Frederik den Anden havde svaret,
at det kunde han ikke gøre nu. Han vilde befale Gud og sine
Undersaatter Hustru og Børn. De vilde ikke forlade dem.
Enkedronning Sophia (Fig. 6) havde utvivlsomt en vis Ret til
Sæde i en Formynderregering for hendes Søn. Men udover den
formelle Adkomst hertil havde hun i de danske Rigsraaders Øjne
næppe noget, der kunde gøre hende selvskreven til Del i
politisk Styre. Det var Gud og Hvermand bekendt, at hun hidtil
havde været udelukket fra al Kundskab om og Part i
Regerings-handlinger. Selv tilstod hun ærligt i det Brev, som hun den 14.
April medgav Joachim Bassewitz tilbage til hendes Fader Hertug
Ulrik: Jeg veed slet ikke, hvad jeg skal begynde eller gøre, thi
jeg veed slet ikke nogen Besked om nogen Sager, thi Kongen
Troels-Lund : Historiske Fortællinger V 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
