- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
25

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25 Rigsraadet overtager Formynderskabet



Regering, vilde dette kunne danne et Fortilfælde for senere
Krav om Kvinders Ret til selve Tronen.

For denne Virkning veg alle tilbage, og Rigsraadet enedes om
ikke at overlade Enkedronningen nogen Part i Regeringen.
Det overdroges Kansler Niels Kaas at bevæge Enkedronningen
til at frafalde sit Krav, og han bemyndigedes til i saa Fald at
berolige hende ved vidtgaaende Lofter.

Niels Kaas udførte sit vanskelige Hverv med Dygtighed og
Held. Han begyndte med en Erklæring om, at hvad den unge
Konges Person og Optugtelse angik, skulde der aldrig viges det
ringeste fra hendes Raad og Vilje. Men hvad Rigets Sager
angik, bad han Enkedronningen om ikke nu, hvor Riget var ramt
saa haardt ved hendes Husbonds Død, at føje ny Ulykker til
ved at rejse Splid. Det stod nu i hendes Magt at besegle den
Kærlighed, hun altid havde vist mod Riget, ved at handle i sin
Husbonds Aand og stifte Enighed og Ro. Niels Kaas personlig
indestod hende for, at, saa længe han levede, skulde han med
vaagent Øje paasee, at den unge Konge i sine umyndige Aar
ikke led mindste Skaar i det, som ham med Rette tilkom.

Enkedronningen, der var overbevist om Niels Kaas’ trofaste
Hengivenhed og Retsind, lod sig bevæge. Hun svarede, at hun
i Tillid til hans Løfter og Forsikring vilde samtykke i hans
Begæring. Kansleren udtalte herfor sin varmeste Tak og bragte
derpaa Svaret til Rigsraadet, hvor det modtoges med den mest
udelte Glæde.

Der er ikke noget i denne Beretning, der lyder utroligt.
Enhver vil tværtimod kunne sige sig selv, at saadan omtrent maa
det vistnok være gaaet til. Og Sandsynligheden bekræftes ved
enkelte Smaatræk, hvis Sandhed er sikker nok, og som alle
falder i Traad hermed.

Det var saaledes næppe tilfældigt, men forklares let som ogsaa
et Udtryk for Rigsraadets Taknemligheds-Følelser mod
Enkedronningen, at Valget af Regeringsraader den 15. April blev som
det blev. Det vilde jo have været naturligt, om Rigsraadet ved
Valget af de fire Mænd af dets Midte, der fremtidigt skulde lede
den daglige Regering, var gaaet strengt retfærdigt frem og havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free