Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Enkedronning Sophia 44
Som det vil ses, var dette et overordentlig gunstigt Tilbud og
Lofte fra Rigsraadets Side. Havde Rigraadet ved selv at tiltage
sig den politiske Magt gaaet hendes lovlige Ret for nær, saa gav
det nu Vederlag ved at overlade hende alle Fordelene af den
tilsyneladende uforenelige Dobbeltstilling: at hendes Husbond
baade var i Live og var død. Hun skulde have alt frit, som da
han levede, og tillige fuld Indtægt af Enkeejet, som naar han
var død. Hendes kongelige Husbond var vel bortkaldt, men
Landet traadte i hans Sted og stillede hende paa eengang som
Enkedronning og dog som vedblivende Dronning og Husfrue i
Landet.
Der var noget i denne Ordning, der foruden at svare til det
gængse Syn paa Enkedronningens Evner og rette Virkefelt,
tillige vistnok udtrykte de to gamle Pebersvendes, Niels Kaas og
Christoffer Valkendorfs smukke Syn paa saa uvirkeligt et
Væsen som et tænkt, ideelt Statsægteskab. For dem begge var det
blevet Vane uselvisk at give sig hen for Staten. Intet Under om
de mente, at en Enkedronning maatte i den kunne vedblivende
se sin Herre og Husbond. De glemte, at de selv først gennem
en lang Embedsgerning lidt efter lidt var blevne skolede hertil.
Og de kendte ikke af egen Erfaring en sund Kvindes medfødte
Foragt for ethvert blot tænkt Begreb og dets Myndighed,
endsige en Moders Mod og Hensynsløshed, naar hun troede, at nogen
vilde gøre hendes Børn Uret eller blot sætte Grænse for de
Penge, hun agtede at samle til dem. — Deres
Menneskekundskab skulde snart blive udvidet.
Thi som Afslutning af den hele Ordning af Enkedronningens
Forhold maatte nødvendigt følge en Opgørelse af Frederik den
Andens Bo og et Skifte af hans Efterladenskaber. Det foretoges
hurtigst muligt, efter at man var kommen til København og
Rigsraadet her — som vi straks skal se -— havde ført de højst
nødvendige Forhandlinger om Ordningen af Danmark-Norges
Forhold til Hertugdømmerne. Men Skiftet fremkaldte en skarp
Meningsforskel mellem Enkedronningen og Rigsraadet, saa at
Sagen trak længere ud end forventet. Medens vi, hvad
Fastsættelsen af Enkedronningens fremtidige Stilling i Danmark-Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>