Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Sønderjylland og Holsten 52
Statholderen og de holstenske Raader tænkt over, hvorledes
Retten her skulde hævdes og Landet styres, indtil faste
Landsherrer var valgte1.
Det var denne deres Betænkning, som man udbad sig
skriftligt, for at senere fælles Raadslagning derom kunde finde Sted.
Hvad Formynder-Regeringen angik, saa mente Rigsraadet vel,
at det for Sønderjyllands Vedkommende maatte have sit
Forblivende ved, hvad der om samme Sag var bestemt i Danmark.
Men da Holsten hørte til det romerske Rige, og det her var Skik
at overdrage Formynderskabet til en blodsbeslægtet,
henstilledes det til Statholderens og Raadernes Betænkning om
overhovedet, og da hvem og paa hvilken Maade, en eller flere af de
nærmest beslægtede Fyrster eller Kurfyrster skulde opfordres
og indsættes til Formynder. Endelig var der Statsindtægterne,
Afgifterne af de enkelte Len. Om dem var der i sin Tid opstaaet
Strid baade efter Kong Christian den Førstes og Kong Hans’
Død, fordi de under Umyndighed var blevne bestyrede i
Fællesskab. Man udbad sig derfor nærmere Betænkning om, hvor
disse Penge nu skulde opbevares og af hvem de skulde
bestyres 2.
Forespørgselen var fangende, men Svaret, der afgaves Dagen
efter, veg behændigt under. Først takkede Henrik Ranzau og
de holstenske Raader det danske Rigsraad for dets Omsorg for
Slesvig og Holsten. Hvad Retsplejen og Styrelsen angik burde
dermed formentlig holdes efter Landets Privilegier. Men den
nærmere Afgørelse af, hvorledes de to tidligere Regeringer —
den kongelige og den hertugelige -—• skulde fortsættes og hvo
dertil skulde beskikkes, tilkom ikke Raaderne, men Landdagen,
som derfor burde sammenkaldes. Det havde vistnok været
ønskeligt, at Rigsraadet først selv havde udtalt sin Mening om
disse Sager, i hvert Fald burde dets Forslag indsendes til
Landdagen.
Indsættelsen af et særligt Formynderskab ansaa de ikke for
fornødent, da de „erkendte deres naadige Dronning for øverste
Formynderske og Landsmoder" og havde den Forventning, at
hun vilde føre Forvaltningen efter hendes Raaders Raad, hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
