Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Planer angaaende Hertugdømmerne
55
endnu mere, fordi den umyndige Arving her nægtede at
anerkende Landdagens Valgret. Dette var højt Spil af den umyndige
Hertug Philip, eller rettere af hans Moder, Christine, en hessisk
Prinsesse, der handlede som Formynderske paa hans Vegne.
Hun støttedes imidlertid i denne sin Kamp for Arveretten af sin
Broder, Landgreve Vilhelm af Hessen, og andre tyske Fyrster,
og hun vilde uden Tvivl ogsaa have fundet Hjælp hos Frederik
den Anden af Danmark, hvis denne ikke højst ubelejligt var
afgaaet ved Døden. Forsigtigst vilde det under disse nye Forhold
vistnok have været at tage Reb i Sejlene og stryge de altfor
vidtgaaende Fordringer. Men Hertuginde Christine blev sin Plan
tro. Hun krævede nu som før Sønnens Arvehylding.
Under disse Omstændigheder var der aabenbart noget at vinde
for den anden Herre i Hertugdømmerne. Der var Udsigt til, at
Landdagen — hvis Christian den Fjerde ikke gjorde sin Arveret
til den kongelige Del af Hertugdømmerne gældende, men kun
søgte Valg mod at bekræfte Privilegier - i sin Forbitrelse mod
Hertug Philip kunde falde paa at vælge Christian den Fjerde
ogsaa til Herre i den hertugelige Del. Og her mødtes de
forskellige Tankegange. For det danske Rigsraad maatte det —
rent fraset om der tillige kunde opnaas Landudvidelse herved
— være kært saaledes at se Kongens Stilling som blot
Valgkonge fastslaaet ogsaa andensteds. Henrik Ranzau og den
holstenske Adel kunde kun drage Vinding af slig en kongelig
Imødekommen. Og for Enkedronningen var det meget fristende
at gøre et lille Træk, der muligt kunde gøre Modspilleren mat
med det samme, men, hvis ikke, vel altid siden lod sig rette
igen.
Forstaaelsen mellem de tre Parter i denne Sag synes allerede
at være bleven indledet i København i Juni Maaned. Det var
maaske Følehorn fra dansk Side, der kom frem i Rigsraadets
lidt haartrukne Fremhæven af Hertugdømmernes Valgret1. I
saa Fald var det et ganske pudsigt Drilleri i det holstenske Svar
at beklage, at Rigsraadet ikke selv begyndte med en tydelig
Me-nings-Tilkendegivelse. Haab om Forstaaelse vil ogsaa kunne
forklare, at Rigsraadet saa let lod sin Paastand om at være For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
