Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landdagen i Kiel 1588 68
Derpaa indførtes de danske Udsendinge, Rigsraad Brede
Ran-zau og den unge Konges Hofmester, Henrik Rammel. Ogsaa
deres Tale var en Lovprisning af den frie Valgret, dette sjældne
Klenodie, som Stænderne hande tilfælles med Kurfyrsterne,
erhvervet ved Gods og Blod, et dyrebart Pant, som de sikkert
var fast bestemte paa at overlade uforkrænket til deres
Efterkommere. I Danmark var Christian den Fjerde bleven valgt til
Konge. Forfædrene havde agtet det saa, at intet tjente Riget og
Hertugdømmerne bedre end at regeres af eet Hoved. De
anbefalede dem da Christian den Fjerde som Landsherre, uden dog
hermed at ville foregribe deres Valg. Frygtede nogen for at vælge
ham, fordi han endnu var mindreaarig og ude af Stand til at
bekræfte Privilegierne, saa gik det danske Rigsraad i Borgen for,
at han skulde bekræfte dem, saa saare han blev myndig.
Da de danske Udsendinge havde fjernet sig, foreslog Henrik
Ranzau Forsamlingen at raadslaa om det fremkomne
Andragende, enten i Fællesskab eller maaske heller i Udvalg. Tillige
meddelte han, at man havde bestilt en Dr. Godelmann fra
Rostock til at optræde som Taler paa den samlede Landdags Vegne.
Denne ejendommelige Forholdsregel viser maaske bedst, at der
var store Ting i Gære, men at Hovedmændene ikke ønskede at
stille sig altfor blot og som Ordførere give den slagne Parts
uundgaaelige Forbitrelse for tydeligt et Sigte.
Som rimeligt var stødte dette imidlertid de mindre udsattes
Selvfølelse. En Ranzau fra Hohenfeldt tog Ordet og bad om
ikke at fravige gammel Skik. Der var dog Gudskelov saa mange
dygtige Folk her til Stede, at de nok kunde udtrykke deres
Tanker selv. Ærgerlig svarede Statholderen, at man ene havde haft
Stændernes eget Tarv for Øje. Det var hørt før, at de, der havde
talt paa Landdagens Vegne, var komne i stort Besvær.
Hvis man havde fulgt Henrik Ranzaus Forslag og straks var
skredet til Raadslagning og Valg, kunde Udfaldet ikke synes
tvivlsomt: der havde jo kun een indstillet sig til Valg. Men
Følelsen af Øjeblikkets afgørende Betydning synes at have tynget
de tilstedeværende. Og roligt set var det ogsaa vel værd at
betænke sig, før man handlede her. To Herrer med delt Magt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
