Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronning Sophia ønsker Kejserens Bekræftelse 96
gik han lige til Sagen. Her var begaaet en Fejl, forsaavidt
Fuldmagten var bleven sendt til Forsegling ogsaa hos Christian den
Fjerde. Men Grunden var, at Advokaten nede i Speier havde
sendt dem Formularen, der var affattet i „Kammerrets Stil".
Naar Christian den Fjerdes Navn nævnedes i denne, maatte
ogsaa hans Segl findes under, ellers vilde de Jurister dernede
kunne gore Indvendinger og til Skade forsinke Sagen. Det hele
var altsaa noget ganske undtagelsesvis. Thi ellers varda Henrik
Ranzau ikke saa uvidende, at han jo nok vidste Besked med,
at en Sag som denne henhørte under „Hendes Majestæt som
den højeste Fru Formynderinde".
Som det vil sees, var ogsaa disse sidste Ord stillet paa Skruer,
og ingen skulde ved Hjælp af dette Brev faa et sikkert Bevis
for, hvad der var foregaaet paa Haderslevhus, da den tidligere
„Overformynderske" som „Formynderske" havde overtaget
selve Regeringen.
Enkedronningen modtog Henrik Ranzaus Brev i Kolding den
29. September 1590. Det var imidlertid ikke det føjelige Barn,
som Statholderen havde tænkt sig, der nu gav sig til Kende.
Hun syntes omskabt til en anden og handlede med forunderlig
Raadsnarhed og Kraft. Begunstiget af Vejret synes hun
øjeblikkeligt at være ilet til København — mon for at hente Raad? og
hos hvem? vi veed det ikke — og herfra skrev hun allerede
1. Oktober sit SvarHun mindede ham heri om, hvorledes han
oftere havde ansøgt og bedt hende om at overtage
Formynderskabet, og hvorledes hun endelig havde givet efter og af
moderlig Pligtfølelse indvilget heri. Men heraf fulgte med
Nødvendighed, at ikke blot denne Fuldmagt, men alle andre Breve og
Befalinger herefter skulde udstedes i hendes Navn og under
hendes Segl som Formynderske for den regerende Hertug, den
udvalgte Kong Christian den Fjerde.
I denne Anledning sendte hun Henrik Ranzau Fuldmagten
rettet tilbage. „Thi hvad skulde vel Formynderskabet ellers have
for en Mening og Virkning, naar det ikke blev gjort gældende
ved Sager som denne og Vort Navn her anført"? Naar Henrik
Ranzau tænkte sig om, vilde han sikkert ogsaa indsee, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>