Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Henrik Ranzaiis Smidighed
den regerende, mindreaarige Herre, med Statholder og Raader
danne et levende Hele, eet Legeme med Fasthed og Myndighed
i alle Regeringsforhold. Hun nærede derfor aldeles ingen Tvivl
om, at Statholderen og alle de andre Raader var enige om at
billige disse hendes Skridt1.
Det vedlagte Udkast til et Brev2 indeholdt en underdanigst
Ansøgning til Enkedronningen fra Statholder og samtlige Raader
om, at, da hun paa deres oftere gentagne Bøn om at overtage
Formynderskabet endelig havde indvilget heri, hun nu ogsaa for
at give dette Forhold Fasthed og Styrke vilde tilkendegive det
for den romerske Kejser og efter Skik søge om hans
Bekræftelse deraf. Uvist af hvilken Grund havde Enkedronningen
imidlertid forrykket Tidsfølgen og ved at antedatere Brevet til
den 2. September 1590 henlagt hele denne tænkte
Fællesbeslutning af Statholder og Raader til Flensborg, altsaa en god
Uges-tid førend de i Virkeligheden paa Haderslevhus mellem den 8.
og 15. September havde bevæget Enkedronningen til at overtage
Formynderskabet og Regeringen.
Det er umuligtandetend, at Modtagelsen afdette Tordenbrev —
dobbelt virkningsfuldt fordi det var holdt i en behersket,
forret-ningsglat Stil — maa have gjort et stærkt Indtryk paa Statholderen
og siden paa hver af de øvrige Raader, efterhaanden som det
kom dem i Hænde. Det var altsaa ikke Enkedronningen, men
dem selv, der var gaaet i Fælden. Og der var ingen Tvivl om,
at den, der kunde skrive sligt et Brev, ogsaa skulde vide at
bruge Magten.
Henrik Ranzau var dog meget for fin en Statsmand til at lade
sig mærke med selv den mindste Uvilje. Han holdt gode Miner
og svarede tilbage i denne bundtro, ærbødig-hjertelige
Forretningstone, der klædte ham saa godt, at Enkedronningens
naa-digste Betænkning om, at ikke blot Prokurator-Fuldmagten,
men alle senere Regeringsskrivelser skulde stiles i hendes Navn
som disse Landes Formynderske, havde han „ladet sig
underdanigst gefalle". I samme Anledning havde han ladet det
tilstillede Udkast til et Brev renskrive, selv beseglet og underskrevet
det og sendt sin Tjener afsted dermed for at faa alle de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>