Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manderup Parsbjerg afslaar at følge Enkedronningen 97
Regeringsraaderne maatte da sende et nyt Brev til
Skanderborg med Opmuntring til Rejsen. De kunde vel tænke sig, at
det var Frygt for mulig Ubekvemhed til Drik, der gjorde
Mande-derup Parsbjerg betænkelig. — Denne Forklaring maatte ogsaa
ligge nær, naar man som de paa Dronningborg var Vidner til, at
der blev drukket hele Beholdningen op og omtrent 5000 Potter
Rhinskvin ekstra, og det uagtet kun een Adelsmand fik sit
Bryllup holdt, medens baade Ditlev Holk og Morten Venstermand
maatte vente1. — Sligt behøvede Manderup Parsbjerg imidlertid
ikke at frygte for. „Der var jo ingen Udsigt til, at paa samme
Rejse skulde forefalde nogen synderlig stor eller besværlig Drik,
efterdi der dog ingen andre fremmede er did forventendes".
Men hertil kom noget andet. „Vi see gerne for adskillige store
°§ v’gt’ge Aarsagers Skyld, som vi ikke nu kunne skrive eder
til, men mundtlig skulle berette eder, at I maatte følge Hendes
Majestæt"2.
Manderup Parsbjerg var imidlertid urokkelig. Hverken
Re-geringsraadernes beroligende Opmuntringer eller deres
hemmelighedsfulde Vink kunde bevæge ham. Enden paa det blev, at
ikke han, men Jacob Seefeldt kom til at ledsage Enkedronningen.
Unaadigt opholdt Toget sig da ogsaa kun en Nat paa
Skanderborg paa Nedrejsen fra Dronningborg til „Lånte Brunsvig".
Hvorfor ønskede Regeringsraaderne, at Manderup Parsbjerg,
der endnu nød Enkedronningens Tillid, skulde være hos hende
paa denne Rejse? Og hvilke var de „store og vigtige Aarsager",
som ikke kunde skrives men kun mundtlig berettes, for hvis
Skyld han endelig maatte drage med?
De maatte vel ønske en paalidelig Raadgiver ved hendes Side.
Thi under hendes Fraværelse fra Danmark skulde en stor Mine
springe. Rigsraadet vilde selv overtage Regeringen i
Hertugdømmerne. Øjeblikket hertil kunde synes kommet, nu, da
Kejseren havde afslaaet hendes Ansøgning om at være
Formynderske for Christian den Fjerde. Og Formen, hvorunder det
skulde ske, var den, at man agtede at sende Henrik Ranzau et
Christian den Fjerdes Signet med Befaling til at udstede alle
Regeringsbreve i den unge Konges Navn og forsegle dem med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
