- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
107

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian den Fjerdes Rejse til Norge

107

Selvfølelse. 1 hvert Fald skulde man her gøre Væsen af en
Landsdel, hvis Betydning og selvstændige Stilling man til
daglig ikke yndede at indrømme. Rejsen vilde medføre ikke blot
længere Fravær fra Danmark og personlig Ubekvemmelighed
for ældre Mænd, der ikke var vante til saa lang en Søtur, men
først og fremmest store Udgifter for Riget, da Togtet af mange
Grunde burde foretages med en vis storladen Pomp. I Norge
derimod hilsede man vistnok Besøget med den
Tilfredshed og glade Overraskelse, som det uvante Syn af Landets
Konge — om hvem man lige siden Christian den Andens Dage
ikke havde nogen rigtig Forestilling — naturligt maatte
fremkalde.

Vi veed ikke, hvorledes Enkedronning Sophia betragtede den
hele Rejse. Den paatænkte Pragt maatte under almindelige
Omstændigheder have tiltalt hende. Men den Del, som hendes egen
Optræden havde i, at dette Skridt nu ansaas for nødvendigt,
kunde vel næppe blive ganske skjult for hende. Og var hun
overhovedet indbudt til at være med? Vi veed det ikke. Kun
kan vi med Sikkerhed se, at under og lige efter Rejsen
opsamledes en betydelig Bitterhed i hendes Sind, der muligt skrev sig
fra Forhold, hvorom hun ikke havde faaet talt ud med
Regeringsraaderne før Rejsen, men vistnok ogsaa drog Næring af
Omstændigheder af frisk Dato. For hendes letbevægelige Sind
stillede Rejsen sig snart som det første Skridt i en udtænkt Plan,
der gik ud paa at skille Moder fra Søn.

Flaaden sejlede afsted den 25. Maj 1591 \ ni Orlogsskibe
stærk, med den unge Konge, Kansler Niels Kaas, Admiral
Peder Munk, Hofmester Hak Ulfstand2 og flere Rigsraader
ombord. Togtet løb heldigt af. Den 8. Juni hyldedes Christian den
Fjerde paa Tribunen rejst mellem Akershus (Fig. 35 og 36) og
Oslo af „alle Norges Lensmænd, Bisper, Adel, Borgemestre,
Fogder, Sorenskrivere, Bønder" o. s. v. Dagen efter aabnedes
Herredagen, og den norske Adel overrakte — ganske ligesom
den danske og holstenske kort forinden — sine Besværinger.
Christian den Fjerde tog imod dem, rakte Brevet videre til Niels
Kaas og lovede Svar — naar man kom tilbage til Danmark.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free