- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
111

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niels Kaas kaldes til Frederiksborg

ringsraaderne undlod ikke, som her paastaaet, at melde hende
Sønnens Hjemkomst, hvad jo ogsaa vilde have været en udsøgt
Uforskammethed. Endnu foreligger det bedste Bevis i saa
Henseende: Enkedronningens eget Svar til Tak for den modtagne
Meddelelse. Selve dette Brev, der er stilet til Niels Kaas,
aabner os imidlertid baade ved sin afbrudte Form og sit Indhold
Indblik i, at der var meget andet, der laa hende paa Sinde. Det
lyder saaledes:

„Vor synderlige Gunst tilforn. Vider, at som I med de andre
regerende Raad haver givet Os tilkende, hvorledes at Vor
elskelige kære Søn er lykkeligen og vel hjemkommen, hvorfor Gud
ske Ære og Lov og Pris evindelig. Og efterdi Vi noget
mærkeligt have, som Vi gerne ville give Eder tilkende og derfor gerne
se, at Vi med Eder udi Tale vare, da bede Vi Eder og naadigst
begære, at I ville gøre Eders største Flid til, at I kunde udi
Morgen eller Overmorgen her hos Os være, Vor Vilje siden her at
forfare. Dermed gøre I Os synderligen til Vilje. Befalende Eder
Gud. Skrevet paa Frederiksborg den 20. Juni Anno 1591. Under
vort Signet. Sophia"1.

Det tør med Sikkerhed sluttes, at Niels Kaas har
efterkommet Opfordringen og trods alle Vanskeligheder skaffet sig Tid
til at drage til Frederiksborg, skøndt Rigsraadet just samtidigt
holdt Møde i København i Ugen for Herredagens Aabning den
27. Juni2. Det tør ogsaa med Sikkerhed sluttes, at den trofaste
og hengivne Kansler har anstrængt sig til det yderste for at
undgaa det Brud, som Omstændighederne nu bar hen imod. Men
at det ikke lykkedes ham, viser det følgende.

Thi langt fra at mildnes hærdedes netop hendes bitre
Opfattelse i de følgende Uger, og Beslutningen om selv at gore
Bruddet modnedes mere og mere hos hende. Og ganske naturligt.
Thi det var svært at bære dette Tomhedens utaalelige Tryk.
Hvilken Modsætning til i Fjor, da hun i disse samme Egne
uomtvistet havde været den første, da ikke blot Rigsraader, men
Fyrster havde bejlet til et naadigt Blik, da hun i Salen paa
Kronborg (Fig. 38) havde bortgivet Froken Elisabeth til Hertug
Henrik Julius, eller da Skibsbroen stod fuld med Christian den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free