Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningen klager til sin Fader 116
taler, som denne havde haft med Enkedronningen, da de sidste
Vinter modtes i Lybæk, og senere paa hendes Hjemtur fra
Brunsvig, dengang da han tillige havde hjulpet hende med et
Gesandtskab til Segeberg. Hertug Ulrik havde ved begge disse
Lejligheder talt godt for hende og søgt at holde Modet oppe hos
hende overfor alle hendes Stillings Vanskeligheder. Men siden
var det blevet meget værre.
Flere af Rigsraaderne, ja af Regeringsraaderne — Hans
Schir-meister skulde nævne deres Navne — Folk, som hun i
Frederik den Andens Dage havde vist Tjenester, de gik nu kun ud
paa at volde hende Fortrædeligheder. Naar hun forlangte
Underhold til de hjemmeværende Børn, hvad man jo i sin Tid havde
givet saa glat Tilsagn om i rigelige Maader, saa fik hun af de
samme Folk kun spodske Svar, saasom at sligt kunde de ikke
forsvare overfor den unge Konge, naar han engang blev
myndig. Samtidigt forsynede de baade sig og deres Venner saaledes
med Godser, at det kunde blive vanskeligt nok engang at skulle
svare hertil.
Hvad der dog gik hende allermest til Hjerte, var, at de søgte
at ophidse Christian den Fjerde imod hende. I denne Henseende
var Prinsens Tugtemester, Hans Mikkelsen, troligt i Ledtog med
dem. Som Hovedeksempel paa disse deres Forsøg paa at skille
Son fra Moder, skulde saa anføres Forholdene efter
Norges-turen med den ovenfor omtalte Overdrivelse, at Sønnens
Hjemkomst end ikke var bleven meldt hende.
Kort og godt: man agtede ikke hendes kongelige Ære og
Værdighed. Alt blev gjort paa Dril. Hendes nødvendige Tjenerskab,
som skulde sørge for hendes daglige Underhold og Opvartning,
blev lagt for Had. Under disse Omstændigheder var det hende
saa ubehageligt at blive længer ved Hoffet, at hun agtede at
begive sig til sit „Livgeding" og for Fremtiden tage Bolig der.
Det gjorde hende ondt at skulle fortælle sin Fader alt dette.
Hun vilde saa gerne have forskaanet ham derfor. Men han var
den eneste, til hvem hun kunde betro sig. Han vilde ikke heller
forlade hende i hendes fortrykte Enkestand! Han vilde ikke
finde sig i, at der vistes hende Foragt af Jævnbyrdige, end-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
