Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Betydningen af Enkedronningens Klage
raaderne om, at hun kunde faa alle Sager Hertugdommerne
vedkommende udleverede fra Rigets Kancelli. Endelig stod
Striden fremdeles paa mellem Hans Blome i Haderslev og
Lensmanden i Ribe, samt andre Rivninger mellem Riget og
Hertugdømmerne. Hun havde ikke Sagerne ved Haanden, saa at hun
kunde give nøjere Besked, men Gesandtskabet kunde nok være
indrettet paa ogsaa at mægle i disse Sager.
Sluttelig bad hun kun om eet: Maatte, førend Gesandtskabet
selv afsendtes, dets Instruktioner først i Afskrift blive tilstillede
hende, for at hun kunde rette deri, hvis der skulde være noget,
som ikke var efter hendes Ønske.
Denne Slutnings-Anmodning viser maaske bedst, hvor sikker
Enkedronningen var paa, at Faderen ikke vilde svigte hende,
og hvor vidt hun, næsten som et forkælet Barn, kunde gaa i
sine Forlangender. Hele Budskabets Betydning afhang dog
væsentligt af Svaret paa de to Spørgsmaal: Gengav det hendes
virkelige Mening? Og var de deri anførte Beretninger sande?
At det virkelig i Øjeblikket var hendes Mening at ville forlade
Hoffet, synes de senere Begivenheder at indeholde Borgen for.
Mere mistænkelig tager hendes Villighed til tillige at opgive
Regeringen i Hertugdømmerne sig ud. Hun kunde dog umuligt
være uvidende om, at Uviljen hos Rigsraaderne væsentlig skrev
sig fra hendes Overtagelse af denne. Hvis hun opgav den,
behøvede hun ikke at forlade Hoffet. Alt vilde da naturligt igen
falde i sit gamle Leje. Baade at forlade Hoffet og opgive
Regeringen i Hertugdømmerne var en overdreven, næsten
selvmodsigende Forholdsregel.
Vil man da ikke tillægge hende den højst usandsynlige
Troskyldighed ikke at have kunnet indse dette, nødes man til i
hendes Offervillighed angaaende Regeringen at se, ikke
hendes virkelige Mening, men en Kvindelist, en Maade at ægge
Faderen paa. De var begge vistnok lige klare over, hvad der
havde bragt Rigsraadet i Harnisk, og ypperligt forstod hun
senere at tirre sine Fjender ved at slaa netop paa denne Streng.
Men idet hun næppe med Urette saa paa Faderen som den af
de to, der havde været og fremdeles var den ivrigste for, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
