Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningen hindrer Johan Adolphs Hylding
133
blot ham i deres Magt, men ogsaa Baand paa Christian den
Fjerde. Denne havde nemlig kun lovet at ville bekræfte
Privilegierne, naar han engang blev myndig. Men undslog han sig til
den Tid herfor, behøvede man blot at true, ganske som for et
Par Aar siden, med at ville vælge den anden til Eneherre.
Der var een, der klart gennemskuede dette, det var
Enkedronning Sophia. Hun var ikke blot som sædvanligt paa sin
Post overfor det danske Rigsraad, men Moderfølelsen gav hende
her Statsmands Snille. Denne Landdag maatte for enhver Pris
undgaas, og den unge Hertug eller rettere hans Slægt i Hessen
gøres opmærksom paa Farerne ved, hvad man begærede af
ham. Dette paalagde hun sin Fader at faa dem hemmeligt
underrettet om1. Selv sørgede hun for Landdagen.
Hun spandt sit Ophold paa Nykøbing ud og skrev saa den
22. September til Henrik Ranzau, at hun til sin Sorg havde
faaet at vide, just som hun stod i Begreb med at drage til
Frederiksborg for at træffe Aftale med Regeringsraaderne, at disse
var dragne til Jylland. Hun kunde da ikke faa Sagen afgjort om
Fuldmagt for de Mænd, der paa Christian den Fjerdes Vegne
paa Landdagen skulde modtage Hyldings-Eden. Denne Sag var
for vigtig til, at hun paa egen Haand kunde eller vilde afgøre
den. I denne Anledning saa hun sig derfor nødsaget til at
udsætte Landdagen et Par Maaneders Tid. Brev herom var
samtidigt afsendt til Hertug Johan Adolph. Dog bad hun Statholderen
for en Høfligheds Skyld ogsaa mundtlig at udtale for Hertugen,
hvor meget hun beklagede denne Standsning-,
Da Enkedronningen kort efter virkelig drog til Frederiksborg
og her modtog Henrik Rammel, der var udsendt til hende fra
Regeringsraaderne, havde Forholdene væsentligt forandret sig.
Dengang han udsendtes, var det med Paalæg om, at faa hende
til at efterkomme sit tidligere Tilbud, at lade Hertug Ulrik skikke
Raader hid til at bilægge Stridighederne mellem Hans Blome og
hans Nabo-Lensmænd, formentlig det sidste Punkt af Vigtighed,
der endnu var hende og Rigsraadet imellem.
Hun kunde nu ikke blot glæde Henrik Rammel med, at de
ønskede meklenburgske Udsendinge snart vilde komme, men,
Troels-Lund: Historiske Fortællinger V 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
