Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hertug Ulrik raader Enkedronningen til at blive
135
Overensstemmelse med hendes Klage og sendt hende til
Gennemlæsning, havde hun sendt ham tilbage og erklæret sig tilfreds
med. Men dette var jo slet ikke Meningen. Ved at afsende en
saadan Klage vilde Hertug Ulrik blot opnaa til ingen Verdens
Nytte at ophidse det danske Rigsraad. Thi han kunde sige sig
selv, at det ikke i den Anledning vilde forandre sin Optræden
mod hans Datter, endsige opfylde hendes Ønsker om
Vordingborg Len og Nykøbing Slot. Det gjaldt da om endnu i sidste
Øjeblik at se at faa hende omstemt. Thi uden dette gik det ikke
an at lade Gesandterne møde med andet Hverv. Hun havde jo
udtrykkeligt betinget sig forud at maatte gennemlæse og ændre
deres Instruks.
Hertug Ulrik tog da Bladet fra Munden og skrev sin Datter
til. Han meddelte hende, at nu afgik Gesandtskabet med den
ønskede Instruks. Men førend hun lod forebringe Rigsraadet
sin Klage, bad han hende dog indstændigt endnu engang at
overveje det vovelige i hendes paatænkte Skridt. Han vidste godt,
at det kunde være ubehageligt at forblive ved Hoffet, og det
gjorde ham hjerteligt ondt at vide hende dér ikke behandlet, som
hun burde. Men alligevel fandt han — nu, som da de sidst taltes
ved — at det var det eneste rigtige, at hun blev ved Hoffet.
Hvad opgav hun ikke ved at drage bort og bo paa sit
„Liv-geding" ? Nu havde hun fri Hofholdning og daglig Lejlighed til
at faa Sønnen i Tale. Vilde nogen sætte Splid imellem dem eller
forlede ham til at gøre et ukærligt Skridt, saa var hun i Stand
til moderligt at formane sit Barn til at lade være, og herved
benytte og bevare den Fortrolighedens Magt, der havde saa stort
et Værd. Alt dette vilde hun opgive. Og hvad fik hun istedet?
Naar hun først var vel fra Hoffet, kunde Rigsraaderne bestemme
slet intet at ville give til de øvrige Børns Underhold. Og hun
havde heller ikke mindste Borgen for, at de ikke i saa Fald helt
undlod at bygge Nykøbing Slot færdigt. Det var derfor hans
faderlige Raad og Bøn: Betænk Dig vel i denne Sag, førend Du
handler1.
Hertug Ulrik havde udfoldet al sin Veltalenhed og behørigt
anslaaet den gyldne Streng, hvorfor hans Datter havde saa
a»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
