- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
149

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Enkedronningens „Erindringsskrivelse" til Rigsraadet 149

forstaaet hendes Faders Forslag. Hverken hun eller hendes
Fader ønskede „Livgedingsbrevet" forandret, men alene at der
midlertidigt anvistes hende en anden Bolig, indtil hendes
„Liv-gedings Hus", Nykøbing Slot, blev færdigt. Hun holdt
tværtimod paa, at Frederik den Andens Enke-Forskrivning fuldt ud
burde efterleves. Men hende bekendt lød den kun paa hende
personlig, ikke paa hendes Børn. Derfor kunde hun ikke være
pligtig til at bekoste sine Døtres Underhold. Ligeoverfor
Rigsraadets Eksempler paa, at saaledes havde det tidligere været
Skik, vilde hun blot anføre, at hendes egen Moder, Christian
den Tredjes Søster, underholdtes af sin Broder, Kongen, til sit
Giftermaal, og ikke af Enkedronningen. Den af Rigsraadet
omtalte Frøken Dorothea opholdt sig vel hos sin Moder, men fik
ligeledes sit Underhold af Broderen, Christian den Tredje.
Enkedronningen haabede derfor, at Rigsraaderne vilde udvide
deçes Tilbud til mere end blot Frøknernes Klæder.

Enkedronningen maatte altsaa nu afvente den Tid, da den
paabegyndte Bygning paa Nykøbing Slot var færdig, efterdi der
ikke kunde indrømmes hende noget andet Slot til midlertidigt
Opholdssted. Hun saa heri et Udtryk for Rigsraadets Villighed
til fremdeles uforandret at fastholde Aftalerne af 1588. Hvad
selve Opførelsen af Nykøbing Slot angik, tog hun imod
Rigsraadets Tilbud om hurtig Fremme. Dog haabede hun, at
Udtrykket: „Fuldførelse af det tingede Arbejde" ikke skulde
forstaas bogstaveligt, saa at herved udelukkedes Bryggers, Bagers,
Lader og Stalde, thi hun kunde ligesaa lidt undvære disse som
selve Boligen.

Angaaende den holstenske Regering var Enkedronningen sig
bevidst ikke at have foretaget sig noget til Forringelse for sin
højtelskede Søn eller Danmarks Rige. Ikke desto mindre var
hun villig til at tage Sagen under fornyet Overvejelse1.

Det kunde synes, som om der, efter at Enkedronningens
første Forbitrelse havde sat sig, igen var foregaaet en Svingning i
hendes Forhold til Sagen. Der var noget ret maadeholdent
baade i Formen og Indholdet af hendes Skrivelse, hvilket
maaske dog kun skyldtes de meklenborgske Raader, der havde af-

Trocls-Lund : Historiske Fortællinger V

10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free