Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningens „Erindringsskrivelse" til Rigsraadet
167
borg, under hvis tvedelte Dobbelttag tvende Lejre husedes i
disse Dage, Christian den Fjerde og Hans Mikkelsen skrivende
latinske Stile1 i det ene Kammer, Enkedronningen og Dr.
Sy-brandt i Lag med en tysk Note i det andet.
Emnet for denne2 var valgt med en vis Snildhed, idet den
ikke kom til at dreje sig om de to haabløse Punkter, som man
jo ogsaa havde overladt Hertug Ulrik, nemlig „Livgedinget" og
Christian den Fjerdes Opdragelse, men derimod om et saarbart
Punkt i Rigsraadets sidste Udtalelse. Som Paaskud benyttedes,
at Enkedronningen under det meklenborgske Gesandtskabs
Forhandlinger havde svaret Rigsraadet paa dets Henstilling om
Regerings-Forholdene i Hertugdømmerne, at hun vilde tage
Sagen under fornyet Overvejelse.
Det var dette, hun nu havde gjort. Først havde hun tænkt sig
at lade det hele Spørgsmaal ubesvaret, da Gesandternes Hverv
jo slet ikke havde drejet sig herom, og det af dem blot rent i
Forbigaaende under Omtalen af Hans Blomes Strid var blevet
berørt, at Enkedronningen efter Anmodning havde overtaget
Regeringen i Hertugdømmerne. Men ved nærmere Eftertanke
var det blevet hende klart, at Rigsraadet med Flid havde
trukket netop denne Sag frem for at rette den Sigtelse mod hende,
at hun havde trængt sig ind i Regeringen uden at agte sin Søns
Højhed og Reputation. Her var da hendes Svar.
Kun nødigt havde Enkedronningen i sin Tid paataget sig al
Ulejlighed og Bekymring med Formynderregeringen i
Hertugdømmerne. Hun havde kun gjort det for sin Søns Skyld og efter
de holstenske Raaders oftere gentagne Bøn. Og hun maatte være
overbevist om, at Rigsraadet baade fra først af kendte denne det
holstenske Ridderskabs „heftige Solliciteren" og var vidende
om, at hun endelig overtog Regeringen. Hun anede ikke, at
nogen kunde have noget at erindre mod dette Skridt, og hun
kendte ikke anden Maade at hævde sin Søns Højhed og
Reputation. Havde nogen kunnet paavise hende en saadan, vilde hun
med Glæde have valgt den.
Da Rigsraaderne tav, maatte hun tro, at hendes Foretagende
var dem til Behag. Havde de imidlertid haft bedre Tanker om,
li*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
