Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Enkedronningen beder Regeringsraadet om Hjælp
den stærke Firen for Hertugdømmernes Valgret 1588, og med
Iver havde han 1590 virket for Hævdelse af Kongehusets
Arveret. Han enedes da med Enkedronningen om en bestemt
Slagplan. Det kunde ikke hjælpe yderligere at opsætte Johan Adolphs
Hyldingsdag, den maatte nu finde Sted til den af Enkedronningen
sidst fastsatte Tid, den 29. Maj 1592. Men hvis, som det var at
formode, Johan Adolph ved denne Lejlighed blindt hen vilde
bekræfte alle Landets Privilegier, baade de skrevne og de blot
paastaaede, saa skulde der paa Christian den Fjerdes Vegne
nedlægges Indsigelse herimod.
I Henhold til disse Aftaler skrev Enkedronningen aabenlyst
til Regeringsraaderne fra Flensborg i Maj og bad dem sende
hende en paalidelig Raadgiver til Hjælp, da hun kun var
omgiven af holstenske Raader, der i denne Sag ikke kunde bruges1.
Tillige tilstillede hun dem et Udkast2 til, hvad hun havde tænkt
sig at ville meddele Johan Adolph om Sagen, for om muligt i
sidste Øjeblik at bevæge ham til ikke personlig at modtage
Hyldingen og heller ikke selv at bekræfte Privilegierne.
Regeringsraaderne svarede tilbage3 i samme tillidsfulde Aand, raadede
hende efter bedste Overbevisning, og sendte hastigt Rigsraad
Sten Brahe og Henrik Rammel til Haderslev for at staa hende bi.
Forsaavidt var alt godt. Men Vanskeligheder indtraf og maatte
nødvendigvis indtræffe. Hidtil havde begge Parter været enige,
fordi de havde seet Sagen alene med Christian den Fjerdes Tarv
for Øje. Men næppe skulde de tagne Beslutninger bringes ud i
Livet, førend det maatte vise sig, at samme Christian den Fjerde
var paa engang Konge i Danmark og Hertug i Slesvig og
Holsten, paa engang Rigsraadets og Enkedronningens Myndling.
Hvilken Christian den Fjerde var det nu, hvis Tarv man havde
haft for Øje? Kongens eller Hertugens? Der var uløselig Splid
mellem hans egne to Stillinger, forsaavidt han som Konge var
sin egen Lensherre, som Hertug sin egen Lensmand. Og denne
Splid maatte nødvendigvis forplante sig til de to Parter, der hver
især udtrykte kun den ene Side af ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
