Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Sten’ Brahe og Henrik Rammel hos Enkedronningen
Den følgende Dag, den 23. Maj, var de tidligt paa Færde. Det
var deres Agt at smutte bort skyndsomst muligt. De manglede
blot Enkedronningens Kreditiv. Da det varede dem for længe,
inden det kom, sendte de Bud til „Dr. Brandt" og bad ham om
snarest at sende dem det. Han medgav Budet et Udkast, for at
de kunde gennemlæse det, og lovede iøvrigt snarest at
renskrive det og skaffe det forseglet og underskrevet, saa saare
„det kongelige Kammer blev aabnet".
Enkedronningen var altsaa ikke oppe, eller dog ikke at faa i
Tale af sin Kansler, endnu. Men dette var jo ogsaa ligegyldigt. De
havde jo taget højtidelig Afsked igaar, og med Datidens snirklede
Talemaader kunde ingen afgøre, om deres vidtløftige Tak og
Farvel havde gældt blot Middagen eller Opholdet i det hele. At
Enkedronningen var begyndt Audiensen med at begære
„Anstand" havde intet at sige, da hun jo i Virkeligheden havde givet
dem fuldt Svar med det samme. Og havde hun villet tale
yderligere med dem, havde „Dr. Brandt" vel meddelt dem dette;
men han talte jo kun om Renskriften.
Her var da intet mere at bie efter, tilmed da de „hele
Morgenen havde ventet temmeligt længe". De gav deres underordnede,
Ludvig Weiner, Befaling til at vente paa Kreditivet og bringe
det efter dem. Da Sejrværket paa Haderslev Kirketaarn slog
syv, travede Sten Brahe og Henrik Rammel ud ad Aabenraa
Vejen.
Hermed var Knuden paa en nem Maade hugget over, og det
vilde sikkert glæde Rigsraaderne engang at høre, hvorledes deres
Udsendinge ikke blot havde sejret i det store, men ogsaa i det
enkelte hævdet Rigsraadets Værdighed. De nøjedes ikke med
at tage kun til Aabenraa, hvad der ellers var anseet for en
passende Dagsrejse1. Efter at have bedet her, drog de lige saa langt
videre, og naaede sluttelig til Flensborg.
Sent paa Aftenen kom endelig Ludvig til dem, men — uden
noget Kreditiv. Han berettede, at Enkedronningen var bleven
ilde tilfreds med, at de uden videre var dragne bort; hun havde
haft vigtige Sager at tale med dem om. I den Anledning skulde
han hilse og sige: Naar de var dragne bort, var den Sag omme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
