Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landdagen i Flensborg Maj 1592
185
der endnu ikke havde svoret ham Troskab. Denne Gang viste
Gesandterne, at den tidligere Belæring havde frugtet. De ventede
uden Kny til henad Middag. Og da Enkedronningen lod dem
vide, at hun, for ikke at forsinke dem længere, vilde sende
Brevskaberne efter dem med en Enspændiger til Flensborg, gik de
først op paa Slottet og tog højtidelig Afsked, førend de drog
afsted. Det var Aften, da de naaede Flensborg.
28
Næste Dag, den 27. Maj 1592, ankom ganske rigtigt
Enspæn-digeren med Kreditivet og Instruksen1 fra Enkedronningen.
Men Instruksen var anderledes affattet end det Udkast, Dr.
Sy-brandt Dagen forud havde vist dem, idet Befalingen om at
modtage Hyldingsed paa Christian den Fjerdes Vegne var udeladt,
og det kun paalagdes Gesandterne at nedlægge Indsigelse mod
nye Privilegier, som Johan Adolph muligt vilde bekræfte.
Det var Lørdag, og efter tidligere Angivelse agtede Johan
Adolph at holde sit Indtog i Flensborg paa denne Dag. Byen
var derfor i Bevægelse. Aldrig havde Tilstrømningen til en
Landdag været saa stærk som til denne. Af Ridderskabet var
mødt over to Hundrede2. De andre Stænder havde ligeledes
givet talrigt Møde, og Byen vrimlede af nysgerrige. I sidste
Øjeblik kom der imidlertid Melding om, at Hertugen var bleven
hindret i at kunne holde sit Indridt til fastsat Tid. Dette blev
udsat først til Søndag, siden til Mandag. Et svensk Gesandtskab
var nemlig kommet til Gottorp for at forhandle om Giftermaalet
mellem Hertug Carl (den senere Carl den Niende) og Johan
Adolphs Søster, Frøken Christina (der blev Moder til Gustav
Adolph), og dette Gesandtskab maatte først have Svar.
Herved skabtes der en ufrivillig Ventetid for Landdagens
Medlemmer, der søgte at forslaa den paa forskellig Vis. Henrik
Ranzau var straks ved sit Komme om Lørdagen bleven
opmærksom paa det forunderlige, at her var mødt to Danske, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
