Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ranzau modtager Eden
187
Eden. Ihvorvel han ikke tvivlede om, at Hds. Maj. selv havde
truffet Bestemmelse i saa Henseende, ansaa han det dog for sin
Pligt at melde hende, at der i denne Sag hurtigst muligt maatte
udstedes en Anordning, hvorfor han tillod sig at sende denne
Forespørgsel med Bøn om, at Budet maatte faa Svar tilbage,
om hun havde anordnet nogen anden eller vilde give de to
ovennævnte Fuldmagt K
Brevet naaede Haderslev inden Aften. Men hurtigere kom
Svaret, idet Hans Blome og Dr. Sybrandt endnu samme Aften 2
traadte ind til Statholderen, overrakte ham et Kreditiv fra
Enkedronningen og mundtligt meddelte ham, at det var Hds.
Majestæts Vilje, at han, Henrik Ranzau alene, skulde modtage Eden.
Han kom i den Anledning — som han senere udtrykte det
overfor Christian den Fjerde3 —i „en haard Disputation" med dem,
„vægrede sig paa det højeste", fordi sligt var stridende baade
mod tidligere Skik og mod, hvad sidst af Landraaderne var
vedtaget i Rendsborg. De anmodede ham imidlertid „paa det
heftigste", og tilsidst gik Statholderen dog ind derpaa, da han af
Hensyn til den unge Konge ikke vovede at forspilde saa gunstig
en Lejlighed til at binde Undersaatterne ved Ed, nu da de næsten
fuldtalligt var samlede.
Det blev da altsaa ikke Gesandterne, men deres hjælpsomme
Ven, der om Tirsdagen modtog Eden i Kongens Navn. De var
blevne narrede, men af hvem? Af Enkedronningen, hendes
Kansler, Hans Blome eller Henrik Ranzau? Eller muligt af dem
alle fire? Gesandterne synes ikke at have kunnet ret
gennemskue dette, Eftertiden formaar det ikke heller. Kun eet fremgaar
klart, at de skyndte sig at forfatte deres Indberetning og komme
bort fra Landdagen, førend Edsaflæggelsen fandt Sted.
Den, hvis Standpunkt det vilde have mest Interesse at blive
klar paa, er Henrik Ranzau. Mod Sædvane befandt han sig paa
det mest udsatte Punkt, forrest i Breschen. Vi kan kun iagttage
hans Iver for at grave sig ned og søge Dækning. Endnu den
2. Juni, fire Dage efter Edsaflæggelsen, havde han ikke modtaget
nogen skriftlig Befaling fra Enkedronningen til at gøre, hvad
han havde gjort. Det kunde se ud, som om Hans Blome og Dr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
