Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Retsplejens Ophjælpning
Retsdag, saa var denne Trusel af større Vægt, end den ved
første Øjekast kunde tage sig ud. Begge Parter var nemlig blevne
enige om en højst nødvendig Fællesoptræden for at bringe den
dybt sunkne Retspleje atter paa Fode. Vi staar her ved det tredje
Led af Enkedronningens store Plan, der ligesom de to andre
ikke ene og alene var fremkaldt ved Landdagens Udfald, men,
som enhver vel beregnet Forholdsregel, virksomt greb ind i de
samlede Forholds Natur. Simplest lod Formaalet sig udtrykke
ved, at Undersaatterne nu skulde kues, idet Enkedronningen
ogjohan Adolph i Forening vilde hævde Loven.
Hvor nødvendigt dette var, vil bedst forstaas af, at der i de
sidste Aar, siden Hertug Adolphs og Frederik den Andens Død,
havde hersket fuldstændig Opløsnings-Tilstand, saa at kun faa
Domme var blevne afsagte, færre blevne udførte. Aarsagerne
var mange. I to Aar, 1588—90, havde den kongelige Del af
Hertugdømmerne været uden Herre, i alle Aaringerne den
hertugelige. Landets Delthed, Lensmændenes indbyrdes Tvist
gjorde, at Forbrydere let kunde undslippe. Uden Støtte fra oven
turde eller kunde den enkelte Lensmand ikke skaffe Loven
Fyldest. Selv i Flok som Dommere paa en Landretsdag var de
temmelig magtesløse, og i syv Aar, 1586—93, var der jo
overhovedet ikke blevet holdt nogen Landretsdag1. Ved denne
Slaphed i Retsplejen udklækkedes der Voldsomheder og
Forbrydelser i Skokketal. Medens man politisk hævdede Frihed og
Valgret, oversattes dette til dagligt Brug som Ret til Lovløshed og
Trods mod alt, hvad der hed Øvrighed. Et Par Eksempler vil
tydeliggøre Tilstanden.
Landevejene vrimlede af Røvere. Statholderen, Henrik
Ranzau, der ifølge sin Stilling ofte maatte færdes paa Rejse, blev i
Aaret 1592 stræbt efter Livet ikke mindre end fire Gange. Nogle
Aar forud var hans Søn Frederik, Erkedegn i Slesvig, bleven
myrdet paa en Rejse, uden at Gerningsmændene blev opdagede.
Hvad hjalp det, at der udenfor hver By stod ved Vejen baade
Galge og Stejle (Fig. 54), hvor Menneskerester dinglede, naar
dog de, der havnede dér, forinden havde faaet Lov til at myrde
mange flere!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
