- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
203

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hans Rostrup

203

Under disse Forhold samledes Rigsraadet i Maj, og man blev,
som det synes, hurtigt enig om, at Hans Rostrup skulde styrtes.
At fælde ham for Brevets Skyld var imidlertid misligt. Han
havde næppe, som Regeringsraaderne i deres første Hede skrev
til Niels Kaas, begaaet noget formelt ulovligt og usandfærdigt
angivet, at han blot havde lystret Kanslerens Befaling. Den, efter
hvis Befaling han havde handlet, var tydeligt nok
Enkedronningen, og i hendes Tjeneste stod han jo ogsaa.

Saa meget des mere kærkommen var da den Oplysning, som
hjælpsomme Aander skaffede til Veje, at hans anden Hustru
var i Slægt med den første, at Enkedronningen havde givet
Parret Fritagelse for det i Hertugdømmerne mod saadant
Giftermaal gældende Forbud og derpaa selv „befordret Brylluppet".
Her var aabenbart en Vej til at ramme begge Parter, Hans
Rostrup, hvis Overtrædelse af et Forbud her var tydelig nok, og
Enkedronningen, der, selv om hun kunde give Fritagelse i
Hertugdømmerne, skulde lære, at denne Fritagelse ikke strakte sig
til Kongeriget.

Under disse Omstændigheder indtraf Enkedronningens
Anbefalingsskrivelse1 for Hans Rostrup til Niels Kaas og
Rosenkrans. Brevet var uden al Tvivl sat i Stil af Dr. Sybrandt. Og
under hans Pen blev selv en Anbefaling til en Spydighed, en
Forbøn til et Angreb.

Brevet begyndte med, at Enkedronningen før sin Afrejse fra
Danmark havde hørt ymte om, at hendes gamle, tro Tjener
Hans Rostrup var bleven mistænkeliggjort for Regeringsraaderne.
Rygtet var trængt saa viden om, at han derved havde mistet sit
gode Navn. Som hans Brøde angaves, at han skulde ved en
Skrivelse have gaaet den udvalgte Konges Ære og Krone for
nær. Dette forekom Enkedronningen besynderligt, da Hans
Rostrup havde tjent baade Frederik den Anden og
Regeringsraaderne, udført mange vanskelige Arbejder, altid vist sig tro
og vundet sine Foresattes Yndest, saa at baade i Frederik den
Andens Dage og senere hans Underhold oftere var blevet
forøget. Enkedronningen kunde selv give ham det bedste Lov for
hans Udførelse af hendes Sager; han havde aldrig af Uagtsom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free