Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Hans Rostrup
stod. Han havde tjent Frederik den Anden tro og sat sit
Helbred til i denne Tjeneste. Endelig havde han Frederik den
Andens Haand og Segl for, at han paa Livstid maatte nyde sin
Pension og det ham tilstaaede Underhold, saa at han
formentlig ikke kunde berøves disse, selv om han sattes fra sin
Bestilling.
Det var derfor Hertugens Bøn til Regeringsraaderne, at de
vilde agte paa denne hans velvillige Mellemkomst og ikke træde
Enkedronningen for nær.
Regeringsraaderne svarede tilbage1, at det altid vilde være
dem en Glæde at kunne opfylde ethvert af Hertugens Ønsker,
men de var vanskeligt stillede som Formyndere, der om føje
Tid skulde staa til Ansvar for hvert Skridt, de havde foretaget
sig. Christian den Tredjes Ordinans om Ægteskabssager var i
Frederik den Andens sidste Dage bleven forbedret og udgangen
paany. I den var Ægteskab i saa nære Grader forbudt alle,
undtagen fyrstelige Personer. Frederik den Anden havde kun to
Gange og meget ugerne givet Adelspersoner Tilladelse til
Ægteskab mellem beslægtede i tredje Grad.
De havde derfor ikke ventet, at Hans Rostrup, der
selvfølgelig var bekendt med Loven, skulde forbryderisk ville tilrive sig
noget, der ene var forbeholdt fyrstelige Personer. Hvorledes
skulde de kunne taale i Landet en slig Person, der uden Grund
offentlig krænkede et Bud, som de selv havde været med til at
udstede? Skulde de endog give ham aarlig Pension af det
kongelige Rentekammer, Kostpenge og andre Gunstbevisninger?
Hvorledes vilde det blive muligt engang i Tiden at forsvare sligt for
Hs. Maj. Kongen?
Det indgaaede Ægteskab var ganske vist tilladt efter de
guddommelige Love og ligeledes efter Kejserretten. Men i Praksis
fulgte man dog overalt i slige Sager den kanoniske Ret. De
ønskede ikke at blande sig i, hvad Enkedronningen udenfor Riget
tillod eller selv endog befordrede. Dog ogsaa i saa Henseende
fandt de sig her beføjede til at udtale, at hvis Enkedronningen
havde vidst, at der baade i Riget og Hertugdømmerne var
udstedt bestemte Forbud mod sligt Ægteskab, havde hun maa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
