Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Anmærkninger og Henvisninger
Kiøbenhaffn d. 18. Novemb. Anno 1648. Nogenlunde fremviist a ff Lauritz Jacobsøn,
Hoffprædikant. (Prentet udi Kiøbenhaffn 1649.) 4<°. Bl. D4.
S. 10. 1 Se f. Eks. C. Molbech i Nyt historisk Tidsskrift III 260—61, Troels-Lund:
Historiske Skitser S. 338 (nærværende Skrift I 178) og H. C. Bering Liisberg:
Christian IV S. 37. —- I en Række Forelæsninger ved Københavns Universitet 1874—75
over Formynder-Regeringens Historie har jeg mundtligt meddelt det samme som her.
S. 12. ’Christian den Fjerdes latinske Stilebog (nu i Rigsarkivet, tidligere Gammel
Kongelig Samling. 4’°. no. 2591). Fire Stile er daterede Skanderborg, nemlig den 1 1te,
12te, 15de og 18de Januar 1591. Ifølge Bestemmelsen skulde vel Chr. IV fra
Skanderborg være dragen til Dronningborg og efter et kortere Ophold her være vendt
tilbage til Skanderborg „dér en Tidlang at forblive" (Jydske Tegneiser 14. Decbr. 1590).
Men Opholdet paa Dronningborg trak ud, og ifølge Jydske Tegneiser 13. Febr. 1591
ændredes det andet Ophold paa Skanderborg til kun at omfatte en Nat.
S. 13. ’Jydske Tegneiser 2. Aug. 1595.
S. 18. ’Peder Hansøn Resen: Kong Frederichs den Andens Krønicke (Kbhvn.
1680) S. 355.
S. 22. 1 Historisk Tidsskrift III 80. — 2 Saaledes N. Slange: Christian den Fjerdes
Historie I 7—8. — 3 K. Erslev (Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og
Stænder-mødernes Historie i Kristian IV’s Tid I 7) slutter heraf — og særligt af den
Omstændighed, at slige Forhandlinger ikke omtales i Enkedronning Sophias Breve til hendes
Fader, Hertug Ulrik, skrevne mellem Frederik II’s Død og Begravelse — at „hele
denne Beretning (Slange’s) synes for Dronning Sophias Vedkommende usand". Absolut
sikker er denne Slutning ikke. Enkedronningens første Brev af 14. April 1588 (Hist.
Tidssk. III 80) overbragtes nemlig til Hertug Ulrik af Joachim Bassewitz med
mundtlig Besked, hvorom det i Brevet udtrykkeligt hedder: Was ich E. G. nicht
geschrie-ben habe, das habe ich Batzewitzen mundtlich berichtet. Joachim Bassewitz til Lewetzau
var Hertug Ulriks betroede Raad og benyttedes senere af denne som Underhandler
om Enkedronningens Sager med det danske Rigsraad. Han har næppe været sendt til
Danmark i Anledning af Fr. II’s Død for blot at overbringe Enkedronningen et
Kondolence-Brev. Let forstaaeligt er det, om hun overlod ham mundtligt at forklare den
politiske Situation. Der er da altsaa fremdeles Mulighed for, at der straks efter
Frederik den Andens Død virkelig har fundet Forhandlinger Sted om Enkedronningens
Overtagelse af Formynderskabet. At den Form, hvorunder Slange gengiver disse, ikke er
ganske korrekt, er klart nok. Blandt andet har han Uret i, at Rigsraadet først den 27.
April udstedte sit aabne Brev om, at det overtog Formynderskabet og beskikkede fire
af sin Midte til at lede Regeringen; dette var vedtaget allerede den 15. April og
kundgjordes den 17. April. Slanges Fejl her er da muligt kun en Trykfejl: 27. for 17. April.
Men Kærnen i Slanges Fremstilling: at der har fundet saadanne Forhandlinger Sted,
staar endnu uantastet. Det vilde nemlig være forhastet at slutte, at Sagen var helt
tilende med Rigsraadets aabne Brev-af 15. April. Meget synes at tyde paa, at dette kun
udgjorde et Led med i Striden, maaske et blot Overgreb fra den ene Parts Side, men
ikke Sagens Afslutning. Ogsaa efter den 15. April synes Enkedronningen at have været
i Besiddelse af et Middel til at afnøde Rigsraaderne betydelige Indrømmelser.
„Tilbud" fra Rigsraadet omtales gentagne Gange efter denne Dag i Enkedronningens Breve
til Faderen. Den 21. April hedder det saaledes: Doch haben die riches rehte noch der
zeit wol sich keigen mich erbotten, als ich E. G. vol berichten wil, wen E. G. zu mir
komen werden. I Brevet af 1. Maj omtales et yderligere Tilbud fra Rigsraadets Side.
Forholdet ordnedes først efter Hertug Ulrik af Meklenborgs Komme til Frederik den
Andens Begravelse. De Aftaler, der da blev trufne mellem ham paa hans Datters Vegne
og Rigsraadet, synes at have udgjort den egentlige Afslutning paa Forhandlingerne om
Formynderskabet. Aftalerne var mundtlige, men tillægges overalt, hvor de senere
omtales, en betydelig Vægt; deres Indhold lader sig, netop fordi de sluttelig gav
Anledning til Strid, ved Hjælp af denne med nogenlunde Sikkerhed bestemme. Min følgende
Fremstilling søger at vise, hvorledes Rigsraadets Skridt af 15. April, Slanges Beretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
