Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
Striden mellem Enkedronningen og Rigsraadet, Johan Adolph
og Henrik Ranzau, hvilede i Slutningen af 1592. Men den
var ikke endt. Den blussede atter op kort efter Nytaar 1593,
dennegang heftigere end nogensinde tilforn.
Tilsyneladende saa alt just paa den Tid saa fredeligt ud.
Enkedronningen var kommen til Hoffet for at holde Jul med sine
Børn, og Opholdet forlagdes i den egentlige Juleferie til
Københavns Slot. Vel undte Hans Mikkelsen end ikke her sin Lærling
hel Frihed. Den 29. December maatte Christian den Fjerde
skrive en latinsk Stil1. Men forresten var der sørget for Morskab
for alle Aldere. Der var Forestilling i Fægtning (Fig. 1) paa
Slottet baade anden Juledag og Nytaarsaften, denne Gang blandt
andet med nye Vaaben, der var lavede udtrykkeligt hertil.
Christian den Fjerde gav sin Moder et Smykke til en Værdi
af tusind Kroner i Nutids Mønt, besat med Ædelstene,
forarbejdet af Guldsmed Fuiren i Odense; hver af de to smaa Frøkener
gav han et tilsvarende Smykke, men mindre, ligeledes fra Fuiren.
Selv fik han et Guld-Bælte med guldstukket Silke- og
Fløjels-Gehæng til hans nye „Rapier". Med Guldkjæden paa, der blev
lavet sidste Sommer, da Hertuginde Christine skulde komme,
og vejede 386 ungerske Gylden, saa han nu hel kongelig ud.
Heller ikke den fraværende blev glemt, den yngre Broder
Ulrik, der studerede ved et Universitet i Tyskland, som
Bedstefaderen havde udtrykt det: ligegyldigt hvilket, naar han blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
