Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Ur. Winsheim
Blome, vilde hun sikkert ogsaa gøre det. I Henhold hertil skulde
Dr. Winsheim paa Hertugens Vegne opfordre Enkedronningen
til, hvis hun havde givet noget Løfte i saa Henseende, da at
opfylde det uden dog hverken at træde sin egen Værdighed for
nær eller unødigt krænke Hans Blome — en Opfordring, der
jo naturligvis forsaavidt var unødvendig, som Enkedronningen
ogsaa uden den vilde vide at opfylde, hvad hun havde lovet.
Med denne fint afbalancerede Besked skulde altsaa Dr.
Winsheim afgaa til Enkedronningen. Men da det kom til Stykket, var
han ikke til at finde i Hamborg, hvor det hed sig, at han i
Embeds Anliggender var kaldet nordpaa. Kreditiv og Instruks
afsendtes da efter ham til Slesvig, men ubesindigt nok med Hans
Blomes „rødskæggedeTjener", der havde bragt Bud til
Meklenborg og nu fik fri Befordring hjem, mod at medtage Pakken.
Han afleverede den imidlertid til sin Herre, der uden videre
brød Instruksen, gennemlæste og gemte den, da den nu
formentlig ikke længer passede til Forholdene, og han ikke ønskede
Muligheden af Afsættelse sladret af Skole1. Enkedronningen
dækkede bagefter det skete med sit Navn2. Men saaledes kom
den ulykkelige Doctor til at møde som Sendebud uden
Instruks.
Og samtidigt viste det sig, at det var Henrik Ranzau, der
havde hindret ham i at udføre Hertug Ulriks Hverv, idet
Statholderen havde kaldt ham nordpaa, for at han som holstensk
Raad efter Rigsraadets Ønske skulde hjælpe med til at bekæmpe
Enkedronningen. Et saadant Virvar af Pligter kunde oprive en
anden. Dr. Winsheim fyldte det kun med en Følelse af egen
Betydning. For en kort Stund knyttedes, som vi straks skal se,
hans Navn, om end kun som tilfældig Mellemmand, til
Begivenheder af virkelig Vægt. Der blev Mening i hans Yndlingssport
at sætte paa Brevet: „haster, haster, haster"! Som en vims lille
Haletudse foer han om i Tidens rørte Vande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
