Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Enkedronningens og Johan Adolphs Planer 36
raader paastod, at det var Kongen af Danmarks Eje.
Enkedronningen og Johan Adolph derimod var enige om, at det var
hertugeligt Land og derfor burde unddrages Rigsraadets Indblanding.
Her endte imidlertid de tvendes Enighed. Enkedronningen
sluttede videre, at naar det var hertugeligt Land, udgjorde det en
Del af hendes Borns Arvegods, som hun vel skulde vide at
forvalte, indtil de blev myndige. Johan Adolph haabede, at var først
Bispegodset frataget Rigsraadet og Domkapitlets frie Valgret
genoprettet, skulde nok Forholdene føje sig saa, at han blev valgt
til sin Faders Efterfølger som Bisp.
Vanskeligheden for os ved at forstaa Enkedronningens og
Hertugens Fællesplan, at ville løsrive en stor Del af
Sønderjylland fra den nære Forbindelse med Danmark, ligger imidlertid
ikke saa meget i at kunne fatte den, som i at kunne bedømme
den rigtigt. Uformærkt paalister sig nemlig let en senere Tids
Tankegang og Synsmaader. Den Jordbund, hvorom man var
uenig, har i vor Tid været dyrt tilbagevundet med Blod, dyrt
igen tabt, og uvilkaarligt former vor Tanke Fortids Forhold efter
flygtige Ligheder og Ideforbindelser med Nutiden.
Men den Strid, der dengang førtes, var ikke en Nationalitets
Kamp i moderne Forstand. Den var fremkaldt ved den usalige
Deling af Hertugdømmerne, som Christian den Tredje havde
foretaget ikke mindst imod disses eget Ønske. Den angik det
Gods, som han med den stærkeres Ret havde berøvet Kirken.
Og den var i sit Væsen blot en Styrkeprøve mellem Rigsraadet
og Enkedronning Sophia, mellem Adelsdømme og
Fyrstemagt.
Spørgsmaalet om, hvilken af Parterne der havde Ret, lader
sig da ikke afgøre ud fra Nationalitetshensyn. Det maa besvares
ud fra det rent retslige Synspunkt: Hvo var den lovlige
Besidder af eller havde den største Adkomst til det, hvorom der
stredes? Maa Svaret herpaa blive Christian den Fjerde, saa
bliver det næste Spørgsmaal: Var det som Konge af Danmark
eller som Hertug i Sønderjylland, at han besad det inddragne
Kirkegods, Bispedømmet Slesvig, Amtet Schwabstedt? Hertil
maa vistnok svares: som Hertug i Sønderjylland. Det var denne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
