Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Henrik Ranzau udvises
Grund af det til ham fra Christian den Fjerde sendte Brev
bleven udvist som mistænkelig1.
Optrinet inde i Salen synes at have været meget stormende.
I en senere Skrivelse fra Johan Adolph til Enkedronningen2,
hvor dog enkelte Smaating er mindre nøjagtigt gengivne,
beskrives det saaledes: Statholderen meddelte Forsamlingen, at
han havde kongelig Befaling til at føre Tilsyn med visse Sager
og anordne, hvorledes dermed skulde forholdes. Hertugen
svarede, at han kunde mærke, at Henrik Ranzau vilde være
Direktor i Sagerne. Hvis saa var, vilde hans Stemme ikke være uden
Mistanke, og det vilde derfor være sømmeligst, at han, naar
slige Sager kom for, stod op og lod de øvrige Raader stemme
alene.
Statholderen foer da op og raabte: „Jeg hører det nok, jeg
hører det nok, jeg skal ogsaa vises væk! saa vil jeg gaa min Vej
med det samme." Det hjalp ikke, at Hertugen og Hans Blome
bad ham vente, til Stemmeafgivningen skulde foregaa. Henrik
Ranzau løb ud, og forgæves sendte man Bud efter ham i hans
Herberge. „Han blev borte, indtil han efter et Par Dages
Forløb atter fik Mod paa at møde."
Hertugen har, hvad det sidste angaar, ikke husket rigtigt.
Statholderen forlod ikke Raadhuset med det samme, men blev
blot staaende udenfor hos Dr. Skomager og kølede sig af. Da
denne noget efter kaldtes ind i Raadsalen, fulgte Statholderen
med ham.
Dr. Skomager meddelte mundtligt sit Budskab, der jo bestod
i et kongeligt Forbud mod at behandle de tvivlsomme Sager.
Hertugens Kansler svarede ham i almindelige Udtryk og bad
ham forføje sig til sit Herberge og der vente nærmere Besked.
Doctoren forlod da atter Forsamlingen. Statholderen rejste sig
og fulgte ham.
Svaret, der skulde gives, afhang af, hvo der havde udsendt
Dr. Skomager. Han havde talt i den unge Konges Navn, men
Christian den Fjerde var jo umyndig og Rigsraadet hans
Formynder. Var det dette, der havde ladet høre fra sig, saa burde
det simpelthen afvises. Noget anderledes stillede Sagen sig, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>