Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Svaret til Dr. Skomager
betegne, at de havde fælles Sag, og at han selv nu gik ledig som
udelukket fra Stemmegivning i de tvivlsomme Sager.
Formodentlig har dette højtidelige Optog stødt Modpartiet.
Man skilte dem derfor ad, da de var komne til Raadhuset, ved
at anmode Doctoren om at møde i Domkirken. Her havde
Statholderen jo intet at gøre og kunde altsaa ikke være Ledsager. I
Domkirken kom Frederik Ahlefeldt og Hertugens Kansler,
hvilken sidste efter vidtløftig Gentagelse af, hvad Doctoren
havde haft at udrette, og med de bedste Ønsker om fortsat
fortroligt Forhold mellem Riget og Hertugdømmerne, endelig
overrakte det skriftlige Svar1. Med dette ilede Dr. Skomager til
Henrik Ranzau og Dr.Winsheim.
Indholdet var: Hertugen og Raaderne havde ved Dr. Johan
Schuhmacher modtaget Opfordring til i Sagen angaaende
Erke-degn Heidmann ikke at beslutte noget, der var i Strid med det
mellem Danmark og Hertugdømmerne oprettede Forbund og
Arveoverenskomst. Hans fyrstelige Naade og de tilstedeværende
Raader var ingenlunde til Sinds at ville med deres Vidende
handle imod Kongens eller Danmarks Højhed, endsige mod
oprettede Forbund og Overenskomster. Og de nærede den
Forvisning, at Hs. kongelige Majestæt og hans Rigsraader ligervis
lige saa lidt vilde overtræde Hertugdømmernes velerhvervede
Privilegier.
De tre forbundne mærkede meget vel Brodden i dette Svar,
baade i, hvad der blev sagt, og hvad der forblev uomtalt. Naar
kun Erkedegn Heidmanns Sag anførtes, men ikke Johan
Kuhl-manns om Gaarden i Slesvig, hvorom det kongelige Budskab
dog ligeledes havde drejet sig, saa laa heri, at dette Spørgsmaal
som vedrørende blot indre slesvigske Forhold, aldeles ikke
vedkom Riget. Dr. Skomager holdt først paa, at man ikke skulde
lade sig nøje med dette Svar, men kræve udtrykkelig Besvarelse
af hvert enkelt Punkt i hans Forebringende og herved altsaa
tvinge dem til at berøre ogsaa Johan Kuhlmanns Sag. Ved
nærmere Eftertanke enedes man dog om at lade det blive herved og
foreløbig afvente selve Sagernes Udfald2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
